Beredskab

Arktisk Kommando får nye helikoptere

I det kommende år får Arktisk Kommando endnu bedre materiel stillet til rådighed

De nye Seahawkhelikoptere har en længere aktionsradius
Offentliggjort

Arktisk Kommando ser frem til, at anbefalingerne fra Forsvarsministeriets arktiske analyse skal udmøntes, herunder styrkelse af overvågningen i Arktis og udskiftningen af de gamle Lynx helikoptere med nye HM-60R Seahawk helikoptere i de kommende år.

Læs: Ni Seahawks afløser Lynx’en

Dertil et nyt inspektionsfartøj i Knud Rasmussen-klassen, forventeligt fra 2018.

Større aktionsradius
- De nye helikoptere, der skal erstatte vore 34 år gamle MK-90B Lynx helikoptere, vil give os en langt større aktionsradius på 250 sømil i forhold til de nuværende 136 sømil. Det vil give os kapacitet til at dække et større område både med hensyn til eftersøgningsopgaver og overvågning. Opgaverne vil langt hen ad vejen være de samme som i dag, men vi glæder os til at få overvågningsudstyr og materiel, der passer til vor tid, siger orlogskaptajn Michael Hjorth.

Læs: Aleqa Hammond til møde med forsvarsministeren

120 operationer årligt
Redningstjenesten i Grønland udfører 100-120 operationer om året, hvoraf politiet har det koordinerende ledelsesansvar i hovedparten af eftersøgnings- og redningsoperationerne.

Læs mere i Sermitsiaqs Motoori-tillæg, der følger med avisen

Powered by Labrador CMS