Affaldshåndtering: Kommune efterlyser samarbejde

Ifølge borgmester i Avannaata Kommunia må Selvstyret være med til at løse affaldshåndteringen i Nordgrønland.

Borgmester Palle Jerimiassen efterlyser tættere samarbejde med Selvstyret

Der må ske en samarbejde mellem Avannaata Kommunia og Selvstyret, hvis nuværende udfordringer i affaldshåndteringen i Nordgrønland skal løses.

Det mener borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen.

- Dette er ikke udelukkende et kommunalt ansvar. Jeg mener, at Selvstyret skal være en medspiller for at finde en løsning på de nuværende udfordringer. Hvis ikke samarbejdet kan lykkedes med at finde en løsning på de nuværende problemstillinger, så tror kommunen ikke på, at projektet med at etablere et kommunalt affaldsselskab kan være løsningen, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse.

Affald kan ikke sendes med skib

Kommunen har prøvet flere tiltag til at løse det eskalerende problem, hvor man blandt andet har afprøvet afprøvet at presse og pakke husholdningsaffaldet i Uummannaq med henblik på, at sende det videre til byer med forbrændingsanlæg, så affaldet kan bortskaffes forsvarligt.

- Dette pilotprojekt er lykkedes forstået på den måde, at det er muligt presse og indpakke affaldet, men desværre har kommunen problemer med at sende affaldet. RAL vil som udgangspunkt ikke modtage affaldet, da skibene sejler med madvarer og fisk, som skal eksporteres. Det er dog lykkedes at få en test-aftale i stand, således at 40 affaldsballer kan udskibes, siger Palle Jerimiassen.

Fik afslag fra Selvstyret

Kommunen har sidste år og i dette forår søgt dispensation hos Selvstyret i forhold til at foretage kontrolleret afbrænding af lossepladsen i Uummannaq, så røgen fra forbrændingsanlægget ikke blæste ind mod byen.

- Desværre har Selvstyret givet afslag på kommunens ansøgninger, og affaldet hober sig op i Uummannaq. Dette er til gene for befolkningen pga. lugt og fluer. Det er en særlig situation ift. ophobning af affald. Der er kommet flere mennesker i Uummannaq pga. katastrofen i Nuugaatsiaq. Der bliver bygget 40 nye boliger, hvilket ligeledes resulterer i øget affaldsproduktion, oplyser han.

Kommunen står derfor magtesløs, og håber på en tættere samarbejde.

Powered by Labrador CMS