Avannaata Kommunia indrømmer: Vi kender til problemet med skrald

Avannaata Kommunia erkender, at der er et problem af affaldshåndtering i især kommunens bygder. Borgmesteren understreger dog, at kommunen ikke kan gøre noget, hvis ikke loven bliver ændret.

Fyldte latrineposer og skrald præger Aappilattoqs veje. Den noget varmere forårsklima gør, at bygdebeboerne ikke kan transportere affaldet til dumpen med snescootere. Og affaldet hober sig op. Sammen med fluer og mus, så der er stor fare for, at der senere vil være et problem med larver i bygden.

- Vi kender til problemet. Men vi har fået besked på, at steder uden affaldsforbrænding ikke må brænde affald af. Affaldet skal pakkes ind og transporteres til byer med forbrændingsanlæg, siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S) til Sermitsiaq.AG.

Men det er Naalakkersuisut, der i sidste ende står med ansvaret, med hensyn til affaldshåndteringen, oplyser Palle Jerimiassen.

Sundhedsrisiko

Borgmesteren frygter, at indbyggerne i de 23 bygder udsættes for sundhedsrisiko, når der er affald og latrineposer liggende ved vejen i op til flere dage, såmænd uger. Men især i Aappilattoq er der et problem med affaldstransporten, ATV’en, der skal transportere affald og latrineposer, virker ikke.

- Jeg har meddelt tekniske forvaltning, at de skal arbejde hurtigt med den sag, så der kan være en løsning der, siger han.

Bygdens affaldsforbrændingsmuligheder er få, og ofte er affaldsforbrændingerne i dårligt stand, derfor skal affaldet sendes til nærmeste by med forbrændingsanlæg, for at opfylde EU’s emissionskrav.

- Ifølge loven må vi ikke brænde affald i byer og bygder, hvor der ikke er en forbrændingsanlæg. Vi kan ikke gøre noget, hvis ikke Naalakkersuisut fremkommer med en anden løsning, siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S).

Nye forbrændingsanlæg

Kommunerne har allerede indgået med Naalakkersuisut om at etablere to forbrændingsanlæg, der skal modtage affald fra andre steder. Men disse anlæg er ikke under opførelse endnu. Derfor mener Palle Jerimiassen, at der må findes en midlertidig løsning på problemet, før anlæggene står klar.

-Der går nok fem til ti år, før vi kan have velfungerende affaldsforbrænding i Nuuk og Sisimiut, der modtager affald fra andre bosteder. Indtil da må Naalakkersuisut finde en løsning, der er mere holdbar end nu, siger Palle Jerimiassen.

Powered by Labrador CMS