Polar Nanoq

Vittus: Situationen er alvorlig

Vittus Qujaukitsoq opfordrer alle til at hjælpe politiet i Island med opklaring af sagen om den forsvundne kvinde

Vittus Qujaukitsoq vil samarbejde med politiet i Island.

- Det er en alvorlig situation, og jeg selv, regeringen i Grønland og den grønlandsk offentlighed følger sagen nøje.

Det siger Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq om anholdelsen af tre besætningsmedlemmer på Polar Nanoq, der er afhørt om deres viden vedrørende den forsvundne 20-årige Birna Brjánsdóttir til det islandske medie mbl.is.

Læs også: Forsvarer: Det har været en lang nat

- Nyheden om Birna Brjánsdóttir, som forsvandt lørdag morgen er årsag til stor bekymring. Jeg har nu hørt, at tre grønlandske statsborgere er blevet anholdt i forbindelse med undersøgelsen, siger Vittus Qujaukitsoq til det islandske medie.

Naalakkersuisut vil samarbejde
Han fortæller også, at hans ministerium har været i kontakt med det islandske udenrigsministerium siden i går, hvor Polar Nanoq returnerede til Reykjavik efter at have sat kursen mod Grønland lørdag, samme dag som Birna Brjánsdóttir blev meldt savnet.

Læs også: Besætning beskyttet ved ankomst

- Grønlands regering er parat til at yde den bistand til undersøgelsen, de kan, citeres Naalakkersuisoq for at sige.

Han gør opmærksom på, at Polar Seafood under hele forløbet har været samarbejdsvillige og opfordrer alle, der har viden om den unge kvinde, til at hjælpe politiet med opklaringen.

Læs også: Alle ombord er afhørt

- Jeg håber inderligt, at undersøgelsen vil føre til, at Birna Brjánsdóttir bliver fundet hurtigt, siger Vittus Qujaukitsoq til det islandske medie.

Powered by Labrador CMS