Mandag, december 4, 2017 - 08:16

Et vellykket 40 års jubilæum

Over 1.300 mennesker fejrede en varm fest i Vejle, da der var Inuit Julehilsen til Grønland
 

I starten er det kun forreste borde i den store hal i DGI-huset, der er på besat, da konferencier Stine E. Frandsen åbner begivenheden.

Men julestemningen er allerede på plads. Der blev delt knus og kram ud til højre og venstre. Øjne lyser op, når et kendt ansigt bliver spottet i mængden og børnene er tydeligt spændte.

Se billeder: Den store familiefest i Danmark

Den nyvalgte formand for Fællesforeningen Inuit, Malene Nielsen Schjørring bevæger sig med stort smil rundt i salen. Alt imens forklarer hendes forgænger Bitha Metelmann kulturminister Mette Bock, hvordan dagen kommer til at spænde af.

‘Vejlemi-Erinaq’ står får den første julesalme, og herefter kan Malene Nielsen Schjørring byde velkommen til 40. udgave af Inuit Julehilsen til Grønland.  Efterhånden er bordene ved at være fyldt godt op i salen. Ialt kommer 1.325 mennesker

Så trækker det op til et af de punkter, som børnene har ventet på, Nissimaanguaq skal lokkes frem. Og efter at være blevet sunget frem både fra scenen og fra salen, ankommer nissefar og nissemor da også. Juletræet kan tændes, så der kan danses rundt om det, og godtposer bliver delt ud.

Se billeder: Her bliver julehilsenerne sendt hjem

Efter at have holdt sin tale, skal kulturminister Mette Boch udtrække gevinsten fra lotteriet, et gavekort til en flyrejse til Grønland og retur, sponsoreret af Air Greenland.

- Det bliver dejligt at komme til Grønland igen næste sommer, siger den glade vinder.

Under Simon Lynges optræden begynder de unge piger - og de knap så unge - at finde deres mobiltelefoner frem for at forevige øjeblikket. Flere benytter lejligheden til dagens første dans.

Så er det ved at være tid til taler på vegne af de forskellige grupper, AVALAK, efterskole- og højskoleeleverne, de indsatte og de psykisk syge ligesom patienthjemmet afløses af optrædender fra de mange kor rundt omkring i Danmark.

Julen er magisk for Simon Lynge

Herefter når vi frem til det, som det hele jo egentligt handler om. En for en kommer de forskellige regioner i Danmark på scenen og sender deres ‘Jullimut Pilluaritsi’ hjem til Grønland.

Dagens officielle program rundes af med det store fælles kor, der synger ‘Inuit tamavimmik taana pissaraat’ og herefter fællessalmen ‘Aalorifigissavat’.

Men her slutter den varme julefest så langt fra. Det antydes allerede af, at adskillige har affært sig deres national dragt og iført sig bal-kjolen. For efter fællesspisningen er der musik og dans.

Foto: Walter Turnowsky
Foto: Walter Turnowsky
Foto: Walter Turnowsky
Foto: Walter Turnowsky
Foto: Walter Turnowsky
Foto: Walter Turnowsky
Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit