Ekspert: Regningen for ensprissystem kommer senere

Næste år bliver el og vand billigere i bygder og yderdistrikter. Det annoncerede naalakkersuisoq for erhverv, handel, arbejdsmarked og energi, Hans Enoksen (PN) 24. oktober. Men selvom prisen bliver sat ned i bygderne, så stiger den ikke i byerne. Den nye ordning betyder heller ikke øgede udgifter for landskassen.

Der syntes således ikke, at være nogen regning for prisnedsættelsen. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det faktisk også. Der er nemlig en regning, den kommer blot på et senere tidspunkt, siger Anders Møller Christensen fra Nationalbanken.

Lån forlænges
En del af prisnedsættelsen er nemlig finansieret ved, at man forlænger tilbagebetalingstiden for de lån, som Nukissiorfiit har hos Selvstyret.

- Det svarer i virkligheden til, at man optager er nyt lån, siger Anders Møller Christensen til Sermitsiaq.AG.

Han er konsulent for Nationalbanken med speciale i Grønland og har således et indgående kendskab til grønlandsk økonomi.

- Regningen kommer til at lande hos landskassen eller hos el- og vandkunderne , siger Anders Møller Christensen.

- Problemet er nemlig, at man kan komme til at stå at mangle de penge, hvis der bliver behov for nyanskaffelser, inden lånet er betalt tilbage.

- Den forkerte vej
Anders Møller Christensen understreger, at han ikke vurderer, at det er en kæmpestor regning, der venter forude. Men han mener grundlæggende, at det er det forkerte vej at gå.

- Det er princippet i, at man svækker den finansielle holdbarhed, som jeg ikke bryder mig om - også selvom det bare er en lille smule.

Også selve idéen om ensprissystemet finder økonomen er den forkerte vej at gå. Han mener, at forbrugspriseren bør afspejle de reelle priser for at levere el og vand. Ellers giver man skjulte tilskud til de steder, hvor man nu sænker prisen - det som økonomerne kalder krydssubsidiering.