Inatsisartut
Tre punkter på ekstraordinær samling
Mandag den 27. januar bliver Siumuts Finn Karlsen efter alt at dømme indsat som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug
Når de folkevalgte politikere i landets lovgivende forsamling skal samles til en ekstraordinær samling i Inatsisartut mandag den 27. januar, er dagens vigtigste mission uden tvivl den formelle afstemning om, hvorvidt Siumuts Finn Karlsen skal træde ind i Naalakkersuisut.
Efter alt at dømme bliver der dog kun tale om en ekspeditionssag, inden Finn Karlsen officielt kan skrive naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug på sit CV.
Læs "Aleqa: Derfor blev det Finn Karlsen"
Læs "Finn Karlsen: Jeg svarede hurtigt ja"
Læs "Officielt: Finn Karlsen ny naalakkersuisoq"
Bureau for Inatsisartut har nu offentliggjort mandagens program for den korte ekstraordinære samling, der starter klokken 13.00 med første punkt, der slet og ret hedder ’mødets åbning’.
Herefter følger punktet ’redegørelse for dagsordenen’, inden ’valg af medlemmer af Naalakkersuisut’ er på programmet.
61-årige Finn Karlsen var landstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug under Hans Enoksens 2. regering.
Den 23. august 2010 skiftede Finn Karlsen fra Atassut til Siumut. Han blev ved Inatsisartut-valget den 12. marts 2013 genvalgt som medlem af Inatsisartut.
Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut har siden nu tidligere naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberths exit den 6. januar som naalakkersuisoq efter skandalen med Tom Ostermanns ansættelse - hendes samlever - været fungerende naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug.
Læs "Karl Lyberth til Aleqa: Du vidste besked"
Læs "Aleqa: Jeg har intet med Toms ansættelse at gøre"
Læs "Karl Lyberth: Det er mit drømmejob"
Den seneste rokade i Naalakkersuisut skete i forbindelse med urandebatten, hvor Partii Inuit blev fyret fra Naalakkersuisut den 24. oktober 2013.