ny naalakkersuisoq

Aleqa: Jeg har intet med Toms ansættelse at gøre

Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond afviser kategorisk at have haft en finger med i spillet, da hendes samlever Tom Ostermann blev ansat af Karl Lyberth

Karl Lyberth og Aleqa Hammond på mandagens pressemøde i Naalakkersuisuts mødesal på 1. sal i Nuuk Center
Offentliggjort

Det blev et overordentligt dyrt træk for nu tidligere naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth fra Siumut, da det i sidste uge kom frem, at han havde ansat formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammonds samlever, Tom Ostermann, som sin personlige rådgiver.

Det førte til, at han mandag - med egne ord - frivilligt valgte at trække sig fra ministerposten, da Siumuts hovedbestyrelse ikke har godkendt hans ansættelse af Tom Ostermann, ligesom Karl Lyberth erkendte, at han på grund af forkerte oplyste tal har videreformidlet forkerte oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af kvoter for hellefisk i 2014 for fartøjer over seks meter.

Læs "Aleqa: Derfor blev det Finn Karlsen"

Læs "Karl Lyberth: Det er mit drømmejob"

Selv fastholder Aleqa Hammond, at hun ikke har haft en finger med i spillet, da hendes samlever blev ansat af Karl Lyberth.

- Det har jeg intet haft noget med at gøre, siger Naalakkersuisut-formanden til Sermitsiaq.AG.

Aleqa Hammond fastholder også, at Karl Lyberths beslutning om at forlade Naalakkersuisut suverænt er hans egen beslutning.

Går med oprejst pande
- Hvordan har du det med, at Karl Lyberth nu ikke længere er medlem af Naalakkersuisut?

- Det er mit ansvar, at Naalakkersuisut-kabalen hele tiden går op. Jeg respekterer naturligvis Karls beslutning og går herfra med oprejst pande, sagde Aleqa Hammond i minutterne efter mandagens pressemøde i Nuuk, hvor det kom frem, at medlem af Inatsisartut for Siumut Finn Karlsen efter alt at dømme overtager posten som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug.

Læs "Finn Karlsen: Jeg svarede hurtigt ja"

Partii Inuit havde krævet, at Karl Lyberth blev fyret fra Naalakkersuisut, ligesom koalitionspartiet Atassut har været ude med kritik efter Karl Lyberths ansættelse af Tom Ostermann som sin personlige rådgiver.

Powered by Labrador CMS