LUFTHAVNSCENTRE

Siemens interesseret i at skabe nye lufthavnsmiljøer

En gruppe store virksomheder er parat med finansiering og totalløsninger omkring de nye lufthavne, Naalakkersuisut vil have bygget

En gruppe store virksomheder er parat med finansiering og totalløsninger omkring de nye lufthavne, Naalakkersuisut vil have bygget
Offentliggjort

Gruppen består af Siemens, MT Højga­ard og Uni Pension med blandt andre Magistrenes Pensionskasse.

Siemens skal stå for al teknologi, MT Højgaard skal stå for anlæg og bygger og pensionskassen skal stå for finansiering.

Carsten Uhrenfeldt Dahl fra Siemens Grønland var forleden i Ingeniørforeningen i København for at orientere om projektet.

Læs: Naalakkersuisut i andet møde med lufthavnsinvestorer

Turistdestination
- Vores mål er at løfte Grønland til være i Top 10 for turistdestinationer på globalt plan, siger han.

- Vi har holdt adskillige møder både i Grønland og Island samt haft Inatsisartuts Anlægsudvalg med til München for at se på lufthavnscenteret dernede, fortæl­ler Carsten U. Dahl og oplyser, gruppen i begyndelsen af august orienterede Randi Vestergaard Evaldsen (D) og kommunerne om mulighederne, ligesom de har orienteret Kalaallit Airport.

Læs: Milliard-investorer i samarbejde for nye lufthavne

Omfatter også infrastruktur
Carsten Uhrenfeldt fremhæver, at de tilbyder totalløsninger for en eller flere lufthavne, der ud over selve lufthavnen også omfatter hele infrastrukturen omkring lufthavnen samt hotel, konferencecenter og indkøbscenter.

- Det drejer sig om løsninger, der ud over landingsbaner og lufthavnsbyg­ninger også omfatter, hvordan passagerer kommer til og fra lufthavnen med E­-busser, som kører ind i bygningen, så passagererne kan komme til og fra lufthavnen uden at skulle udenfor. Vi løser parkeringsforhold og vil gennem professionelle samarbejdspartnere sørge for butikscenter, hoteldrift, visitorcenter og konferencecenter, som skaber interessante events og tiltrækker turister og andre rejsende, siger Carsten Uhrenfeldt.

Læs: Ikke en krone afsat til lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS