turisme
Qeqqata Kommunia skal være turistattraktion
Turismen skal være en af de vigtigste hverv i Qeqqata Kommunia, siger Malik Berthelsen
- Hvis Qeqqata Kommunia skal videreudvikles, må vi finde nye måder til at indtjene penge. Derfor skal vi arbejde for, at turismen skal blive en af de vigtigste indtægtskilde i kommunen.
Det siger den kommende borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen fra Siumut.
Dermed vil kommunen øge markedsføringen internationalt.
- Det fleste turister tager til Ilulissat, og det er utroligt flot af borgerne i Ilulissat, at de arbejder hårdt for at servicere turisterne. Når man er i Ilulissat, så kan man fornemme, at de er meget fremme i udviklingen.
Læs: Malik Berthelsen: Hash er et stort problem
Flere muligheder
- Det er det, vi også gerne i Qeqqata Kommunia. Men så skal vi så arbejde for, at det skal være attraktivt for turisterne til at tage til vores kommune. Vi kan arbejde indenfor skisport om vinteren og aktiviteter i naturen om sommeren, fremhæver Malik Berthelsen.
Han oplyser, at kommunen allerede samarbejder med Grønlands nationale turistråd Visit Greenland.
- Men hvis der er behov, så kan vi selv i Qeqqata Kommunia udvikle turisområdet. For eksempel er der allerede planer for at etablere et stort skiområde nord for Sisimiut, som kan benyttes året rundt. Men den kan først etableres, når der er blevet bygget vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, påpeger den kommende borgmester.
Læs: Malik Berthelsen: – Jeg gik til valg for at blive borgmester
Kan bliver hægtet af
Malik Berthelsen siger, at det er nødvendigt at bygge vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Og han er klar til at kæmpe for, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal forblive hovedindfaldsport i Grønland.
- Der vil komme mange muligheder, når den er blevet bygget, især indenfor turistområdet. Hvis Kangerlussuaq ikke længere skal være hovedindfaldsport i Grønland, bliver vi hægtet af i udviklingen.
Videreudvikling af turismen
- Men selv hvis landingsplanerne i Ilulissat og Nuuk bliver forlænget, så forventer vi, at Kangerlussuaq forbliver en international lufthavn. Og Kangerlussuaq er nok den næstmest besøgte sted af turisterne. Sidste år var omsætningen på omkring 70 millioner kroner kun indenfor turismen i Kangerlussuaq, derfor skal vi også videreudvikle turismen der, siger Malik Berthelsen.
Og han er klar til at arbejde hårdt for at få bygget vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
- Så snart jeg sætter mig på borgmesterstolen skal vi til Nuuk og holde oplæg til Naalakkersut om vejen. Men jeg kan stadig ikke sige, om hvornår vejen bliver bygget, for kommunen kan ikke selv finansiere bygningen, lyder det fra Malik Berthelsen.
Læs: Varmere klima i Grønland kan tiltrække turister