Én mand løsladt i Radiofjeld-sag
Én af de i alt fem tilbageholdte i sagen om dødsfaldet på Radiofjeldet i Nuuk er blevet løsladt, men han er dog fortsat sigtet i sagen. Fire mand er stadig tilbageholdt
Det er nu over to måneder siden, en 26-årig mand blev fundet død på Radiofjeldet i Nuuk.
Politiet har lige siden arbejdet på højtryk for at løse sagen, som efterforskes som manddrab. Undervejs i forløbet er fem mand i alderen 16 til 32 år blev anholdt, sigtet og tilbageholdt, men nu er en af mændene blev løsladt, oplyser vicepolitiinspektør Janus Eigaard til Sermitsiaq.AG.
Læs "Obduktion styrker mistanke om drab"
Læs "Fem mand tilbageholdt i drabssag"
Læs "Øjenvidne: Blev smidt ud fra 5. sal"
Janus Eigaard vil ikke oplyse, hvilken alder den løsladte har, men siger dog, at den løsladte fortsat er sigtet uden dog at ville kommentere, hvilken sigtelse der er tale om.
Ifølge Janus Eigaard er det ikke usædvanligt, at man i sager, der efterforskes som manddrab, tilbageholder personer i flere måneder, sådan som det nu er tilfældet i den aktuelle sag.