udflytning
Naalakkersuisut vil flytte uddannelser ud af Nuuk
I et forsøg på at skabe vækst og muligheder over hele landet vil Naalakkersuisut flytte flere uddannelser væk fra hovedstaden. Helt konkret er der tale om fire uddannelsesinstitutter.
Naalakkersuisut ønsker at skabe et land i bedre balance.
Derfor vil Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Aqqaluaq B. Egede, og Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen, nu flytte fire forskellige uddannelsesinstitutter ud af hovedstaden Nuuk og til andre byer i Grønland.
Udflytning vil koste 500 millioner kroner
Disse uddannelser flyttes
Der er tale om følgende forflytninger:
- Jern- og Metalskolen til Sisimiut
- Handelsskolen (NI-NUUK) til Qaqortoq
- Socialrådgiveruddannelsen til Ilulissat
- Kunstskolen til Aasiaat
D: Udflyning af uddannelser er dårlig idé
Ikke sikkert endnu
Det ligger dog ikke helt fast endnu, at de fire uddannelser flyttes. Naalakkersuisut oplyser, at de først vil have lavet en grundig undersøgelse af konsekvenserne ved udflytning.
Undersøgelsen skal blandt andet indebære flytteomkostninger, effekten på elevsøgning og muligheden for rektuttering af arbejdskraft.
Asii kæmper mod udflytning af arbejdspladser
Analyserne forventes færdig i september, så udflytningsplanerne kan komme med i finansloven for 2018.
De to naalakkersuisoq siger i fællesskab, at de tror på, at "en decentralisering er et vigtigt element i at fremme et samfund i balance".