Lufthavne

Lufthavnsprojekterne i tre byer er i gang

Forundersøgelserne af områderne til byggeri af nye lufthavne i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk er i gang

Der er nu sat gang i forundersøgelserne til baneforlængelserne i Nuuk og Ilulissat og i den kommende lufthavn i Qaqortoq

Der er nu sat gang i forundersøgelserne til baneforlængelserne i Nuuk og Ilulissat og i den kommende lufthavn i Qaqortoq.

Undersøgelserne indledes med borearbejde til test af undergrunden. Efter at have arbejdet i Ilulissat, er det geotekniske borehold netop gået i gang i Nuuk, oplyser selvstyret.

Læs: Siemens interesseret i at skabe nye lufthavnsmiljøer

Tilfreds naalakkersuisoq
Naalakkersuisoq for infrastruktur Knud Kristiansen er begejstret over, at arbejdet nu er i gang.

- Jeg er glad for at planlægningen af de nye lufthavne, som hidtil er foregået på skrivebordet, nu er så langt, at der kan indledes synlige, fysiske aktiviteter på og omkring områderne, hvor de kommende lufthavne skal ligge. Med de igangsatte arbejder, som udføres inden sneen lægger sig, sikrer vi at tidsplanen følges, siger Knud Kristiansen (A).

Selvstyret skriver, at undersøgelsesprogrammet omfatter mange typer af undersøgelser omkring de kommende lufthavne og kommer til at danne grundlag for selve anlægsprogrammet.

Læs: Baneforlængelse i Nuuk bliver farlig

Prøvesprængninger
- Der vil om kort tid blive foretaget de første prøvesprængninger i Ilulissat for at vurdere fjeldmaterialernes kvalitet og beskaffenhed. Der er foretaget forundersøgelser ved blandt andet kortlægning fra luften, fremhæves det i pressemeddelelsen.

Det er teknikere fra Asiaq, der har taget fotos fra luften for at være sikker på at områderne er kortlagt og opmålt tilstrækkelig præcist til anlæg af de nye landingsbaner.

Læs: Borgmester: Narsarsuaq skal forblive en bygd

Lokal arbejdskraft
Ingeniørfirmaet Inuplan er rådgiver på opgaverne. Inuplan har hyret en række tekniske underrådgivere som hovedsagelig er grønlandsk baserede med mest mulig anvendelse af lokal arbejdskraft.

Kalaallit Aiports A/S og Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur har indbyrdes koordineret de iværksatte forundersøgelser med henblik på at sikre den ønskede fremdrift i de respektive projekter.

Læs: Ikke en krone afsat til lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq

Powered by Labrador CMS