personalebolig

Kun 5 års binding på bolig

Nu skal det være muligt at skifte job - og blive boende i personaleboligen - efter 5 år.

Forslag vil gøre arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt.

- Der anvises ikke personalebolig til stillingen.

Sådan står der ofte i bunden af et stillingsopslag, mens der til andre jobs tilbydes en lejlighed eller måske endda et hus til den heldige arbejdstager.

Læs også: Boliger nedlægges på kysten

Når der samtidig er lang ventetid på almindelige lejeboliger, skaber systemet med personaleboliger en skævvridning på arbejdsmarkedet, som et nyt lovforslag nu forsøger at gøre op med.

Kan overtage efter 7 år
Nu skal en lejer, der har fået sin bolig i forbindelse med en ansættelse, have mulighed for at overtage boligen på almindelige lejevilkår allerede efter 5 år. I dag går der syv år.

Det fremgår af udkast til Inatsisartutlov om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger, som netop er sendt i høring.

Læs også: Containere skal give husly til hjemløse

- Med dette ændringsforslag er det hensigten, at lejere i personaleboliger hurtigere kan overtage deres bolig som en almindelig udlejningsbolig, og dermed sikre en større frihed til at skifte arbejde, fremgår det af bemærkninger til lovforslaget.

5 års ventetid på lejebolig
Det er først og fremmest folk, der er ansat ved kommunerne og Selvstyret, som belønnes med offentlige personaleboliger. Andre, der ikke får tilbudt en offentlig bolig, må enten købe eller stille sig op i køen til en lejebolig.

Og dén kø er lang.

- A/S Boligselskabet INI oplyser således (november 2016), at ventetiden på en almindelig udlejningsbolig i Qaqortoq er lidt under 1 år, i Nuuk er ventetiden lidt over 5 år, i Sisimiut er ventetiden lidt under 2 år og i Ilulissat er ventetiden lidt over 4 år, anføres det.

Læs også: Hvem bliver boende hos mor?

Lovforslaget skal behandles på forårssamlingen, og hvis det godkendes som fremsat vil følgende passage i stillingsopslagene altså miste værdi efter 5 års ansættelse: “Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør”.

Powered by Labrador CMS