Annonce
Instruktør før premiere i Grønland: Det er lidt angstprovokerende.
I aften får filmen 'Lykkelænder' premiere i Grønland. Instruktør Lasse Lau er spændt på, hvilken debat den vil udløse.
Lasse Lau er en travl herre. Onsdag er han netop ankommet til København fra sin bopæl i New York. Onsdag eftermiddag går turen til Odense, hvor hans film 'Lykkelænder' bliver vist ved filmfestivallen der. Og i dag, torsdag går turen så til Grønland, hvor 'Lykkelænder' får grønlandspremiere på Katuaq i Nuuk i aften.
Annonce
- Det bliver jo spændende, fordi jeg tror, at det bliver en noget anden debat end man har haft i Danmark, hvor det meget er kommet til at handle om fordomme og klichéer, som filmen jo også arbejder med.
Filmen tager blandet fat på forholdet mellem Danmark og Grønland. Den forsøger at give et bud på danskernes syn på Grønland og grønlænderne, og instruktør Lasse Lau bruger i høj grad sig selv og udforsker sine egne forestillinger om Grønland.
Filmen blev taget god imod af publikum på festivallen Copenhagen DOX, hvor den derudover vandt prisen som bedste nordiske film.
Men når forhænget bliver trukket fra lærredet i Katuaq i aften, er det et publikum med andre erfaringer og forudsætninger, der sidder i salen.
- Generelt er jeg et lidt smånervøst menneske. Jeg skal altid frygtelig tisse, når jeg bliver lidt nervøs, så det skal jeg jo nok også, når jeg sidder i salen der, siger Lasse Lau og griner lidt
- Men umiddelbart har jeg det godt med filmen, fordi jeg syntes, at det er et meget ærligt bud. Jeg syntes det er et personligt bud og et sårbart bud. Det handler lige så meget om mig selv, som det handler om de mennesker, som er portrætteret i filmen.
Vivi Nielsen og Nukâka Coster-Waldau er blandt de medvirkende i filmen. De har også bidraget betydeligt til at udvikle den. Men selv om Lasse Lau har det godt med filmen, så er det alligevel noget særligt, at vise den for et grønlandsk publikum.
- Det er altid lidt angstprovokerende at vise en film, som handler om andre til dem, som den handle om. Men filmen handler jo ligeså meget om danskerne. Det handler lige så meget om det spejlbillede vi sætter op rettet mod os selv - rettet mod mig selv. På den måde tror, at det meget handler om at vise mig selv og vise den sårbarhed, jeg selv har haft omkring Grønland - den uvidenhed, jeg har haft omkring Grønland.
Hvis man er til film med et klart facit og en stringent fortælling, så skal man holde sig langt væk fra Lykkelænder. Filmen består af en mosaik af små scener, der tilsyneladende tilfældigt er hæftet sammen.
- Jeg tænker publikum er kloge og de kan godt sætte deres egen historie sammen og få deres egen oplevelse.
- Den umiddelbare ting, som jeg allerede har fået at vide af de grønlændere, der har set den i Danmark er, at de godt kan lide ved filmen er, at den tager sig tid, at der er meget stilhed og den ikke er så forklarende.
Ud over at filmen ikke som sådan har nogen gennemgående handling, så er også de enkelet scener åbn for fortolkning.
- Det jeg forsøger at vise i filmen er, at tingene ikke er enkle, men er komplekse. Hvis man tager sprogtematikken, det er jo en sindssyg kompleks situation, som en kolonitid har skabt. Der er ikke nogen lette løsninger.
Filmen skal også vises på gymnasierne i Nuuk og Aasiaat samt på
Ilisimatusarfik. Og instruktøren ser i særlig grad frem til diskussionen med de unge på baggrund af filmen og debatten om selvstændighed.
- Hvordan ser de fremtiden med Danmark, hvordan skal den se ud og hvilken rolle skal Danmark have i forhold til Grønland i fremtiden. Det syntes jeg, er en interessant debat at tage ud fra nogle af de temaer, som er i filmen.
Ved aftens premiere i Katuaq klokken 21.00 vil der efter filmen være mulighed for at stille spørgsmål til Lasse Lau samt Vivi Nielsen og Angunnguaq Larsen, der medvirker i filmen.