Tarrak: Vi siger tingene mere direkte

Det var rapperen Josef Tarrak-Petrussen der fik det første ord i en paneldebat efter en visning af filmen ’Lykkelænder’.

- Vi siger, jeg er grønlænder! sagde han med kraftig betoning på det sidste ord.

Udsagnet kan virke selvindlysende, men Josef Tarrak-Petrussen forklarede det med sin stemmeføring.

- Ikke bare, jeg er grønlænder, sagde han med monoton stemme.

- Men, jeg er grønlænder!

Dermed rammede han den efterfølgende debat ganske godt ind. For den unge rapper handler det om identitet, ikke blot om, hvor i verden man tilfældigvis kommer fra.

Kræver plads til egen identitet

Josef Tarrak-Petrussen medvirker selv i filmen ’Lykkelænder’ med sit kendte nummer ’Tupilak’.

En udsolgt sal i Empire Bio i København havde netop set endnu visning af filmen, der søndag havde verdenspremiere. I den efterfølgende paneldebat deltog desuden Juno Berthelsen fra Kalaallit Danmarkimi Kattuffiat, debattøren Nauja Lynge og journalist Martin Breum.

Også forkæmperen for rigsfællesskabet Nauja Lynge understregede betydningen af, at have lov til at dyrke sin identitet som grønlænder, også og især når man som hun bor i Danmark.

- Hvis rigsfællesskabet skal bestå, så er man fra dansk side nødt til at anerkende, at det er en stat med plads til både en grønlandsk og en færøsk identitet.

Instruktør vil skubbe til danskernes fordomme

- Af vejen

Juno Berthelsen gjorde opmærksom på den racisme, der ligger indbygget i, at man ofte fra dansk side betragter sit eget samfund og sin egen måde at gøre tingene på, som overlegen i forhold til andre.

Samtidig bliver diskussionen om forholdet mellem Danmark og Grønland ofte reduceret til en diskussion om bloktilskuddet. Han mener, at man dermed overser den store betydning Grønland har for Danmark, blandt andet på grund af sin strategisk vigtige beliggenhed.

For Josef Tarrak-Petrussen handler det i høj grad om, at definere sit eget ståsted med en ny selvbevidsthed.

- Vi siger tingene mere ligeude end tidligere generationer. Her sagde man det mere indirekte til danskerne, hvis man var utilfreds med noget.

Han understregede pointen ved forsigtigt at række fingeren i vejret og spille en person, der undskyldende beder om ordet.

- Vi siger mere: Af vejen dansker, her kommer jeg.

- Det er i hvert tilfælde bare min mening, tilføjede han med et smil.