Camp Century

Danmark undersøger forurening under isen

Efter flere års tovtrækkeri lover den danske regering nu, at den vikl undersøge forureningen efter Camp Century

Den danske regering er nu gået med til, at udarbejde en miljømæssig vurdering af affaldet efterladt i Camp Century. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.

Siden 2014 har Naalakkersuisut bedt Danmark om, at se nærmere på forureningen fra lejren under isen, der blev bygget i starten af 60erne.

LÆS: Forskere: Radioaktivt spildevand blev godkendt

Basen kommer frem af isen
Sagen fik fornyet aktualitet, da en undersøgelse offentliggjordt i Geopysical Research Letters viste, at klimaforandringerne vil få giftstofferne til at dukke frem af isen inden for de kommende 100 år.

- Det er glædeligt, at Danmark nu endelig kommer i gang med at se på forureningen ved Camp Century, men det står klart, at Naalakkersuisut fortsat kræver fuld afklaring af miljø- og sundhedsmæssig forurening og risici herunder radioaktivitet i området omkring Camp Century, skriver naalakkersuisoq for miljø og natur, Suka K. Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

LÆS: Professor: Radioaktivt spildevand i indlandsis gør ingen skade

Bekymret for PCB
Undersøgelsen fra Geophysical Research Letters pegede på, at både det radioaktive spildevand og giftstoffet PCB risikerer at blive vasket ud i miljøet, når basen dukker op af isen.

Koncentrationen af radioaktivitet vurderede forskern bag undersøgelsen til at være lav. Derimod giver nervegiften PCB anledning til større bekymring, da den kan udløse fosterskader hos dyr og mennesker.

Ifølge Naalakkersuisut vil den danske regering nu også undersøge muligheden for at placere et ansvar for oprydningen. Netop dette spørgsmål har været et af de store stridspunkter mellem Danmark og Grønland.

LÆS: Ny forskning: Nuklear militærbase kommer frem fra isen

Ingen aftale om oprydning
Der foreligger nemlig ingen aftale om oprydning på basen. Derfor er det uklart, om det amerikanske forsvar kan gøres ansvarligt for oprydningen.

- Naalakkersuisut kræver fortsat, at de ansvarlige for forureningen påtager sig oprydningen, understreger naalakkersuisoq for natur og miljø og Suka K. Frederiksen (S).

Powered by Labrador CMS