Voldstiltale: Knojern, knytnæver og spark

Knojern, knytnæver og en knust flaske indgår i en større retssag om tilsyneladende målrettet vold udøvet i Nuuks natteliv, udøvet af syv unge mænd

Står det til anklagemyndigheden, skal syv mænd, alle i 20’erne, dømmes for at have udøvet vold, enten alene eller sammen efter aftale.

Det skriver avisen AG.

Den konkrete vold, de syv står tiltalt for, udmønter sig især ved spark og slag i hovedet og på kroppen. I nogle af sagerne er der slået og sparket så voldsomt, at offeret har mistet bevidstheden.

I et af de 10 forhold er fire ud af de syv mænd tiltalt.

Står det til anklagemyndigheden skal de syv unge mænd alle idømmes foranstaltninger om anbringelse i anstalt.

Den hårdeste foranstaltning er krav om et år og fire måneder i anstalten for domfældte. En af de syv begik ny vold, ifølge anklageren, mens han var tiltalt og derfor er påstanden skærpet og forlænget med en måned til i alt 12 måneders anstaltsanbringelse.

Læs hele artiklen om de mange voldssager – få adgang herunder til AG:

Powered by Labrador CMS