Visitationsnævnet står fast: Kræftsyg skal ikke have behandling
Formanden for visitationsnævnet, Berit Bjerre Handberg, står ved beslutningen om at afvise eksperimentel behandling til kræftsyge Naja Zeeb Pedersen. Andre ting er langt værre, mener hun.
- Vi er nødt til at vælge, hvad midlerne og kræfterne skal bruges på.
Det er udmeldingen fra Berit Bjerre Handberg, cheflæge i Det Grønlandske Sundhedsvæsen og formand for visitationsnævnet, som står ved beslutningen om, at kræftsyge Naja Zeeb Pedersen ikke skal tilbydes eksperimentel behandling i København.
Hun forklarer, at Grønland bruger væsentligt færre penge per borger til sundhedsvæsenet, end man gør i Danmark, hvorfor der er færre penge at gøre godt med.
- Vi vælger at bruge midler og kræfter på de behandlinger, som, vi allerede ved, virker på de fleste. Og eftersom man jo ikke ved, om eksperimentel behandling virker eller ej, så prioriterer vi det som udgangspunkt ikke, men vi er meget ulykkelige over hendes (Naja Zeeb Pedersens, red.) tragiske sygdomsforløb.
Hvordan har visitationsnævnet det med at afvise hendes behandling?
- De (lægerne på Rigshospitalet, red.) har mulighed for at prøve noget af uden at vide, om det overhovedet virker. De har mulighed for at lade hende indgå i et forsøg, som hun måske får det endnu værre af.
Hun kunne vel også få det bedre?
- Jo, jo – måske i en kort periode. Men jeg synes, at det er langt værre, at der ikke er midler og kræfter til at gøre alle de ting, som vi ved, virker på de fleste, og som mange fejler:
- At vi ikke kan tage os af patienter med psykiatriske diagnoser, som vi ville ønske, at vi kunne. At alt for mange mennesker har daglige smerter i knæ og hofter i alt for lang tid, inden vi kan gøre noget ved det. Og at vores røntgenudstyr er ganske forældet.
Rart med politisk hjælp
Hovedparten af de fastansatte speciallæger i Grønland deltager i møderne i visitationsnævnet og drøfter sagerne i fællesskab. Formanden for visitationsnævnet understreger, at det generelt er nogle rigtig svære og vanskelige beslutninger, der skal træffes. Omvendt kan hun ikke se, hvem der ellers skulle have den nødvendige faglige viden til at kunne gøre det.
Anna Wangenheim (D) har for nylig udtalt til Sermitsiaq.AG, at hun finder det etisk og moralsk dilemmafyldt, at fagfolk skal forholde sig til de enkelte menneskes behandling, når de politiske forventninger og prioriteter ikke er tydelige nok.
Hun vurderer, at visitationsnævnet har brug for beskyttelse i deres beslutninger ved, at politikerne tager et fornødent ansvar for borgernes forventninger til sundhedsvæsenet.
- Vi vil naturligvis rigtig gerne have, at politikerne hjælper med at afstemme forventningerne med borgerne. Det ville være dejligt med en større forståelse for de muligheder og begrænsninger, der er i Sundhedsvæsnet med den bemanding og økonomi der er, siger Berit Bjerre Handberg.