Anna W.: Der bør tages politisk ansvar for fravalg af livsnødvendig behandling

I et paragraf 37-spørgsmål vil Anna Wangenheim vide, hvor mange patienter der har fået afvist en behandling af sundhedsvæsenet. Hun mener, at visitationsnævnet har for meget magt, og at politikerne tager for lidt ansvar.

- Det er synd og skam at den manglende politiske stillingstagen skal gå ud over og skabe en konflikt mellem sundhedsvæsenet og patienterne, mener Anna Wangenheim.

- Jeg finder det etisk og moralsk dilemmafyldt, at fagfolk skal forholde sig til de enkelte menneskes behandling, når de politiske forventninger og prioriteter ikke er tydelige nok.

Sådan lyder det fra Anna Wangenheim (D), der har stillet et paragraf 37-spørgsmål med henvisning til en bekendtgørelse fra 2006, som giver fagfolk i sundhedsvæsenets visitationsnævn bemyndigelse til at beslutte, hvem der skal have livsforlængende behandling og, hvem der ikke skal.

I bekendtgørelsen står der, at nævnet skal visitere ud fra politiske prioriteter, men når der ikke står, hvilke politiske sundhedsprioriteter, der er, så er det - ifølge Anna Wangenheim - en jungle for fagfolkene i visitationsnævnet at vide, hvad de konkret skal rette sig efter.

- Der findes ingen retningslinje for fagfolk udover denne bekendtgørelse. Den er forældet og er ikke retvisende i forhold til, hvad de sundshedsfagligt skal forholde sig til, forklarer hun:

- Forventningsafstemningen mangler mellem politikerne og borgerne, og hvad sundhedsvæsenet skal kunne levere af ydelser.

For meget magt

Hun mener, at visitationsnævnet har en enormt stor magt i forhold til hvem og hvornår de kan hjælpe borgerne

- Politisk er der ikke taget stilling til mange sundhedspakker, herunder eksperimentel kræftbehandling. Når vi snakker om så vigtige sundhedsmæssige ydelser i vores land, så skal det være baseret på politiske brede forlig. Debatten mangler i politikken. Det vil jeg have bragt frem gennem mine spørgsmål.

Sermitsiaq.AG har mandag skrevet om 44-årige Naja Zeeb Pedersen, som er kræftsyg. En læge fra Rigshospitalet i København har henvist hende til eksperimentel behandling, men det er blevet afvist af Det Grønlandske Sundhedsvæsens visitationsævn.

Anna Wangenheim vil blandt andet vide, hvor mange patienter, der har fået afvist behandling de seneste fem år. Hun vil desuden vide, om naalakkersuisut har planer om at ændre den gældende bekendtgørelse om sundhedsvæsenets visitationsnævn.

Politisk ansvar

Politikeren fra Demokraatit kunne komme med mange andre eksempler, men i tilfældet med Naja Zeeb Pedersen betyder det, at man siger “nej” fra et økonomisk og fagligt perspektiv - og det er på trods af, at det er muligt at få behandling i Danmark.

Anna Wangenheim vurderer også, at fagfolk har brug for beskyttelse i deres beslutninger ved, at politikerne tager et fornødent ansvar for borgernes forventninger i forhold til både de menneskelige og økonomiske rammer, som sundhedsvæsnet besidder.

- Det er synd og skam, at den manglende politiske stillingstagen skal gå ud over og skabe en konflikt mellem sundhedsvæsenet og borgerne, mener hun.

Powered by Labrador CMS