Vand: To ud af 24 ansøgere bor i Grønland

Selvstyret har siden 2019 fået 24 ansøgninger om udnyttelse af vand i Grønland. Kun to af ansøgerne har fast adresse her i Grønland.

Naalakkersuisoq for erhverv Pele Broberg (N) oplyser, at Departementet for Erhverv og Handel siden 1. udbudsrunde i 2019 indtil nu har modtaget 24 ansøgninger.

Hvordan går det med at få gang i en kommerciel udnyttelse af vand og is? Det vil Siumuts Jess Svane vide.

- Det er svært at øjne en mærkbar fremgang af vandproduktion indtil videre, skriver Jess Svane til Naalakkersuisut.

Naalakkersuisoq for erhverv Pele Broberg (N) oplyser i et svar til politikeren, at Departementet for Erhverv og Handel siden 1. udbudsrunde i 2019 indtil nu har modtaget 24 ansøgninger.

Ifølge naalakkersuisoq har en ny strategi for kommerciel udnyttelse af vand fokus på at hjælpe lokale interessenter i gang på markedet.

En håndfuld har startet produktion

Alle selskaber der har ansøgt, er alle registreret i Grønland, men ud af de 24 ansøgere er det lokale islæt begrænset, da kun to selskaber har fastboende ejere i Grønland, oplyser Pele Broberg.

I forhold til hvor mange af licenshaverne der er kommet i gang med en produktion, svarer naalakkersuisoq, at der under Covid-19 restriktionerne har der været lav aktivitet for licenshaverne, der stadig er i opstartsfasen.

- Dertil skal det dog nævnes at en håndfuld af tilladelsesindehaverne er gået i gang med produktion i mindre mængder, før og under Covid-19, oplyser Pele Broberg.

Powered by Labrador CMS