Vaccine: Så er turen kommet til Sisimiut

Vaccinationer i Aasiaat har været i gang siden søndag den 17. januar. I dag starter vaccinationerne i Sisimiut.

Udrulning af næste fase af vaccinationsstrategien er i fuld gang.

Udrulning af næste fase af vaccinationsstrategien er i fuld gang.

Sundhedsvæsenet i Sisimiut begynder at vaccinere borgere over 70 år og enkelte borgere med risiko for alvorlige sygdomsforløb med Covid-19 i dag. Det oplyser regionssygehuset Sisimiut på sin Facebookside.

Siden søndag har sundhedsvæsenet i Aasiaat vaccineret borgere.

Personer, der vaccineres i denne omgang er ældre over 70 år, personer med risiko for alvorlig forløb ved coronasmitte og sundhedspersonale, samt plejepersonale, der arbejder med personer i risikogruppen.

Det er et rejsehold på tre sundhedspersonale, der er særligt trænet til at håndtere vaccinen fra producenten Pfizer/BioNTech, der rejser til forskellige byer for at bistå det lokale sundhedspersonale under vaccinationerne.

Planlagt på forhånd

Landslægeembedet planlægger på forhånd antal personer, der skal vaccineres.

Planlagte vacciner i de to byer:

  • Aasiaat – 399 personer
  • Sisimiut – 581 personer

Planlægningen sker sammen med det lokale sundhedsvæsen, og er nødvendig, da vaccinerne skal bruges i løbet af relativt kort tid, efter de er taget op af den specielle fryser, som befinder sig i Nuuk.

Der kan dog være tale om flere vaccinerede personer end de planlagte, da der kan være overskud af vaccinerne ved opblanding.

Landslægeembedet forventer, at vaccinationen af borgere i Qaqortoq kan igangsættes i næste uge.

Powered by Labrador CMS