Usikkerhed om hvor øjebæ vil lande

Der hersker mere end forvirring om, hvad Kalaallit Airports har gang i, når det handler om de omstridte 80 meter høje master med indflyvningslys i den sydlige ende.

Her ses en illustration af, hvordan indflyvningsmasterne kunne se ud i den nordlige ende af landingsbanen.

En aktindsigt i korrespondancen mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) og Kalaallit Airports, som Sermitsia.AG er besiddelse af, afslører, at lufthavnsselskabet siger et til offentligheden og noget andet til den danske myndighed på lufthavnsområdet.

Den 19. februar oplyser administrerende direktør Peter Wistoft, at man alligevel ikke kunne sløjfe de grimme indflyvningsmaster i den sydlige ende, hvilket skyldes, at man kan forbedre regulariteten med seks procent.

Et år tidligere havde projektchef Jesper Nordskilde fra Kalaallit Airports ellers fortalt Sermitsiaq.AG, at det var lykkedes lufthavnsselskabet at slippe for at opføre de grimme master på det fjeld, der ligger syd for enden af banen, og som fra Qinngorput-vejen rager ud i Malenebugten.

Styrelsens krav

TBST oplyser i en mail til Sermitsiaq.AG, at styrelsen ikke kan ”forholde sig til, hvad lufthavnsselskabet tidligere har udtalt”.

- For så vidt angår dit spørgsmål om hvorvidt styrelsen af sikkerhedsmæssige årsager har stillet krav om, at der skal opstilles master med indflyvningslys i den sydlige ende af landingsbanen, kan styrelsen oplyse, at dette krav fremgår direkte af ICAO Annex 14, Volume I, pkt. 5.3.4.10 ff., skriver fuldmægtig Maria Michelsen fra TBST.

Vil lave ansøgning

Seks dage efter, at Peter Wistoft over for Sermitsiaq.AG oplyser, at ”det har hele tiden været planen, at der skulle være indflyvningsmaster i den sydlige ende”, afslører et telefonnotat af 25. februar 2020 med Jesper Nordskilde:

- Indflyvningslys og beslutningshøjde vil KAIR gerne have en udtalelse om, inden de sender ansøgning om reduceret længde på indflyvningslys, fremgår det af aktindsigtspapiret fra TBST.

TBST oplyser i øvrigt, at man er i fuld gang med at udarbejde en udtalelse/vejledning til Kalaallit Airports vedrørende rækkelængden af master med indflyvningslys, ”som på nuværende tidspunkt er et internt dokument, som ikke foreligger i endelig form.

Højst overraskende

I en mail fra Jesper Nordskilde til TBST, dateret 6. februar, fremgår det, at lufthavnsselskabet er blevet mere end overrasket over de krav, der stilles til indflyvningslys og beslutningshøjde.

- Vi noterede os således et udsagn om, at en længde af indflyvningslys på 420 meter med ILS Cat1 per automatik vil medføre en beslutningshøjde på min. 250 fod. Dette må vi, hvis ellers korrekt opfattet, af flere grunde indrømme var en højst overraskende udmelding. Dette har TBST mig bekendt aldrig oplyst os om før, skriver projektchefen, der mener, at det strider direkte mod vurderingen af de luftfartstekniske forhold, som indgik i et ansøgningsmateriale til TBST tilbage i februar 2017.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS