Gå til hovedindhold

USA på konference i Nuuk: - Vi kan bringe sikkerhed til regionen

På den netop afsluttede konference The Arctic Circle Greenland Forum deltog USA med en delegation. Delegationsleder Douglas Jones lagde særlig vægt på, at USA vil være garant for sikkerheden i Arktis, hvorfor stormagten øger sin tilstedeværelse.

- Sammenholdet, formålet og lysten til handling lige nu og her var bemærkelsesværdig.

Sådan lyder det fra den amerikanske delegationsleder, Douglas Jones. 

I denne weekend løb The Arctic Circle Greenland Forum af stablen i Nuuk, hvor delegationer fra en række lande var samlet for at diskutere tidens største udfordringer, særligt klimaforandringerne og sikkerhedspolitikken. 

Douglas Jones brugte sin tid på at tale om USA's rolle i Arktis. 

Sikkerheden i Arktis

Det er i den anledning, at Sermitsiaq.AG mandag eftermiddag møder ham i det amerikanske konsulat i Nuuk. Her slår Douglas Jones endnu engang fast, at USA vil være garant for sikkerheden i Arktis og ønsker at øge sin tilstedeværelse. Det er der brug for, mener han.

- Rusland har øget sin militære tilstedeværelse. De har ikke bare bygget nye baser og krænket andre baser, Rusland har også brugt Arktis til at teste nye og ukonventionelle våben.

LÆS OGSÅ: USA-ambassadør på charmeoffensiv: - Jeg er her for at lytte

Douglas Jones ønsker ikke at overdrive, men fortæller, at sikkerheden i Arktis er kritisk. Ikke kun fra et militært synspunkt, men også i forhold til kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, misinformation osv. 

- NATO vil give sikkerhed, men vi er nødt til at fokusere på truslen.

Stærkt forsvar

Til spørgsmålet om, hvorvidt Arktis kan forblive et lavspændingsområde, svarer den amerikanske delegationsleder, at det helt sikkert er ambitionen. Han mener, at det kan lade sig gøre ved at have et stærkt forsvar, som kan dæmme op for Rusland.

Hvordan ser du Grønlands rolle i den forbindelse?  

- Grønland spiller en vigtig rolle i Arktis og har på mange måder bidraget, siger Douglas Jones: 

- For eksempel i overgangen til grøn teknologi og ved at se på, hvordan Grønland kan forbedre deres egen modstandsdygtighed med henblik på økonomi og infrastruktur. Det bidrager rent faktisk til sikkerheden ved at gøre sig selv stærkere.

The Joint Committee

Hvor der i weekenden er blevet talt om udfordringerne i Arktis, er det meningen, at der skal sættes handling bag ordene, når USA 18. oktober byder Grønland velkommen i forbindelse med fællesudvalget, The Joint Committe. 

Det er - ifølge Douglas Jones - muligheden for at styrke båndene mellem den amerikanske og grønlandske regering. Fællesudvalget har forskellige arbejdsgrupper, som skal udarbejde løsninger for, hvordan USA og Grønland sammen kommer videre herfra. 

Douglas Jones forklarer, at det primært vil handle om business to business ties, altså hvordan kan vi øge handlen mellem USA og Grønland, og hvordan kan vi øge investeringerne.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER