Gå til hovedindhold

Upernavik-restriktioner får løftet pegefinger

Politiet bør indhente dommerkendelser, hvis de vil kontrollere forsamlingsloft på private områder, mener medlem af rettighedsråd.

Naalakkersuisut har i denne uge udstedt en ny bekendtgørelse med yderligere restriktioner for Upernavik og nærvedliggende bygder.

Bekendtgørelsen fastsætter et forsamlingsloft på 20 personer. Loftet gælder også i private boliger, ligesom bekendtgørelse giver politiet adgang til lokaler og andre lokaliteter - dog ikke boliger - for at kontrollere, at forbuddet overholdes.

LÆS OGSÅ: Covid-19: Restriktioner i Upernavik området strammes

Netop politiets udvidede adgang til lokaler og lokaliteter uden retskendelse får medlem af Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Lise Mørup Dalsgaard, til at komme med en løftet pegefinger:

- Det er stadig min holdning, at denne regel er at gå for vidt i forhold til nødvendigheden til at sikre inddæmning af smittespredning. Også selvom man har undtaget boliger - som jeg uden anden vejledning tolker som beboelsesejendomme.

Polikere bør tænke sig grundigt om

- I den konkrete sag om smitte i Upernavik har Landslægen allerede udmeldt, at alle i Upernavik by er nærkontakter i epidemilovens forstand, og politiet kan sagtens udføre deres arbejde med at kontrollere, at folk ikke forsamles i grupper større end 20 personer, ved at indhente dommerkendelse inden de entrerer privat ejendom, udtaler hun i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Lise Mørup Dalsgaard er jurauddannet og udpeget af Inatsisartut til Rådet for Menneskerettigheder, hvor hun har fokus på retssikkerhed. Hun forklarer videre, at når politikerne laver forsamlingsforbud, er de inde og pille ved grundlovssikrede rettigheder. Her er det følge Lise Mørup Dalsgaard meget vigtigt, at formålet vejes grundigt op imod indskrænkningen af folks rettigheder:

- Det er altid på kant med folks rettigheder, når man fastsætter regler for forhold, der er sikret i Grundlovens frihedsrettigheder. Og denne bekendtgørelse er ingen undtagelse. Når man vælger at indskrænke borgernes rettigheder, så er det vigtigt, at man grundigt overvejer, hvad det egentlig er, man vil opnå, og om det givne metode er den rette til at nå det ønskede mål.

Behandles ikke af Inatsisartut

- Diskussionen, vi bør tage i den sammenhæng, er, om indgrebet er proportionalt, med den gevinst man får, og hvis man kan få samme resultat på en mindre indgribende måde, er det den mindst indgribende vej, man skal følge, udtaler hun.

Lise Mørup Dalsgaard forklarer, at Grundloven er meget tydelig omkring, at kun ved lov kan man fravige bestemmelsen om boligens ukrænkelighed. Derfor skal politikerne være ekstra opmærksomme, når de laver indskrænkninger ved hjælp af bekendtgørelser, da disse ikke behandles af Inatsisartut ligesom en lov.

Hun er dog positiv overfor, at der er sat en tydelig udløbsdato på bekendtgørelsen - nemlig 8. december. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER