Arctic Winter Games

Unge på skolebænken forud for Arctic Winter Games

Royal Greenland har haft 30 unge på kursus i at yde service for de mange gæster under de arktiske lege

De unge har blandt andet modtaget undervisning i sprog, service og arktisk kultur
Offentliggjort

30 unge, ti fra kysten og 20 fra Nuuk, bliver i disse dage klædt på til at yde god service over for de mange gæster under Arctic Winter Games, oplyser Royal Greenland.gl.

Sponsorat
De unge, der er mellem 17 og 21 år, har siden mandag deltaget i et kursus med titlen ’Inuusuit Kivitisussat’ (unge, der skal løfte, red). Og forløbet er en del af Royal Greenlands Nanoq-sponsorat til AWG 2016.

Læs: Royal Greenland støtter AWG 2016

Kurset indeholder undervisning i projektledelse, frivilligt arbejde og service, arktisk kultur, sprog, Arctic Winter Games og kendskab til medier.

Ingen betaling
Underviserne er fagfolk fra erhvervslivet, ICC, Nationalmuseet, Piareersarfiit, Grønlands Idrætsforbund samt Tusagassiornermik Ilinniarfik. Underviserne har stillet sig gratis til rådighed i forbindelse med projektet.

Læs: Tørfisk til AWG-deltagerne

Powered by Labrador CMS