Arctic Winter Games

Royal Greenland støtter AWG 2016

Royal Greenland skal blandt andet sikre grønlandske seafood-produkter til bespisning, receptioner samt middage ved en række arrangementerunder Arctic Winter Games i Nuuk i 2016

Mikael Thinghuus, Maliina Abelsen, AWG2016, sponsoraftale
Royal Greenlands Mikael Thinghuus og AWG 2016's Maliina Abelsen har indgået sponsoraftale, der er over en million kroner værd, og som blandt andet skal sikre uddannelse af ungdomsamabassadører fra hele landet
Offentliggjort

Forleden underskrev Royal Greenland et såkaldt Nanoq-sponsorat med AWG 2016 og har dermed forpligtede sig til en alsidig aftale. Aftalen indebærer blandt andet sponsering i form af økonomiske midler, dels seafood-produkter til bespisning, receptioner samt middage ved en række arrangementer under afviklingen af AWG samt ydelse af frivillig arbejdskraft og kurser.

Direktør for AWG 2016 Maliina Abelsen og administrerende direktør Mikael Thinghuus underskrev aftalen torsdag den 4. december, der gælder fra underskrivelsen til legene er afsluttet i marts 2016. Det fremgår af en pressemeddelelse, som er udsendt af AWG 2016 og Royal Greenland i fællesskab.

Et Nanoq-sponsorat er over en million kroner værd. Foreløbig har Air Greenland, Nuna Fonden, Mittarfeqarfiit, Grønlandsbanken, Mentorix Moving Minds, KNB og Tele Post indgået Nanoq-sponsorater.

- Som et led i vores samfundsansvar anser vi det som ganske naturligt at yde vores bidrag til før, under og efter afviklingen af AWG 2016. Som et kuriosum kan jeg nævne, at vi blandt andet vil lancere tørret fisk som sund snack, der er specielt pakket til deltagere under AWG 2016. Vi vil også yde et betragteligt beløb til kompetenceløft for cirka 30 unge fra forskellige dele af Grønland, så de kan varetage opgaver i forbindelse med afholdelsen af legene, som de senere kan drage nytte af, siger Mikael Thinghuus, administrerende direktør i Royal Greenland, ifølge pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS