Undersøgelse: Høj forekomst af børneeksem i Grønland

Hvert tredje barn i Grønland har børneeksem.

Det viser resultatet af en undersøgelse af i alt 839 børn fra 34 forskellige daginstitutioner i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq i alderen 0-7 år. Undersøgelsen blev gennemført i 2019-2020, hvor læge Anna Andersson undersøgte alle børn og indsamlede informationer om børnenes helbred og livsstil ved brug af spørgeskema.

Forekomst af atopisk eksem var højere blandt børn af Inuit oprindelse, i forhold til børn, der var af blandet Inuit og dansk eller dansk oprindelse.

Anna Andersson, der er læge ved Herlev og Gentofte Hospital og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik fortæller, at resultaterne tyder på at børn af Inuit herkomst, har en øget risiko for at udvikle atopisk eksem sammenlignet med børn der er af blandet eller dansk ophav.

- Hvorvidt dette skyldes miljø eller arv vides endnu ikke, men vi vil forsøge at undersøge det i et kommende studie, hvor vi vil analysere de DNA-prøver der blev indsamlet fra alle børn, siger hun.

Undersøgelsen har fokus på eksem, fødevareallergi og astma samt mellemørebetændelse.

Forskning: Har grønlandske børn øget risiko for eksem, allergi og astma?

Undersøgelserne viser:

• 28 procent havde nuværende atopisk eksem
• 34,5 procent har haft atopisk eksem tidligere
• 18 procent havde astma/astmatisk bronkitis
• 13,5 procent havde fødevareallergi
• 36 procent havde haft mellemørebetændelse

Forekomsten i Danmark i samme aldersgruppe er omkring 15-25 procent for atopisk eksem, mens tidligere studier viser at forekomsten af astma og fødevareallergi i Danmark ligger på henholdsvis 10-15 procent og 10 procent.

Høj renlighed kan øge risiko

Samtidig er der tegn på, at børn med mødre med høj uddannelse eller bor i hus har øget risiko for at få eksem.

Anna Andersson forklarer overfor Sermitsiaq.AG, det at være bosat i hus eller have en forælder af høj uddannelse kunne indikere en højere social klasse. Tidligere studier, også udført i Grønland, viser at børn af høj social klasse har en øget risiko for at udvikle atopisk eksem. Hvorvidt dette skyldes en anderledes levemåde og dermed andre risikofaktorer, vides endnu ikke med sikkerhed.

- En teori er, at familier af høj social klasse, lever mere hygiejnisk. Derved nedsættes moren og barnets eksponering for blandt andet mikroorganismer, der kan være med til at forme og modne barnets immunforsvar. Dermed er der en risiko for, at barnets immunsystem vil reagere uhensigtsmæssigt senere i livet. Hvilket er netop det, vi ser ved atopiske sygdomme såsom atopisk eksem, høfeber eller astma, forklarer hun.

Forebyggelse i højsædet

Resultatet af studierne underbygger nødvendigheden af forebyggende indsatser som forbedret hudpleje og brug af fede, uparfumerede fedtcremer. Dette tiltag har sundhedsvæsenet haft fokus på de seneste år.

Anna Andersson understreger, at undersøgelserne er foretaget i tre byer, og at det derfor ikke med sikkerhed kan konkluderes, at børn i andre byer og bygder kan have samme høje forekomst.

Den sidste felttur til Tasiilaq skal foretages i september, og forskerne håber på endnu en høj tilslutning til undersøgelserne.