Annonce
Ukaleq opnår flot resultat i Tyskland
Den grønlandske skiskytte gjorde rent bord ved IBU Cup-løbet i tyske Arber, hvor hun ramte plet med alle ti skud.
Ukaleq Slettemark stillede i dag, torsdag, op til start i sprint ved IBU Cup i Tyskland.
Annonce
Ud af 130 deltagere ved konkurrencen sluttede den grønlandske skiskytte som nummer 16, under et minut langsommere end den russiske vinder Tatiana Akimova.
Det lykkedes for den 19-årige skiskytte, at ramme alle sine ti skud i konkurrencen, hvilket betød, at hun undgik strafrunde.
Resultatmæssigt er det også en klar forbedring. Det er tredje gang hun deltager ved løb i denne sæson. Det blev til henholdsvis 96.- og 83.-plads i sine første sine optrædener i det højeste niveau.
I denne uge er der skiskydningskonkurrencer i tyske Arber.