Gå til hovedindhold

Udvalg kræver ændringer i ny råstoflov

Inatsisartuts Erhvervs- og Råstofudvalg vil have indarbejdet en stribe ændringer i forslaget til en ny råstoflov. Under førstebehandlingen af forslaget kom det frem, at de to koalitionspartier var uenige på flere punkter.

I sidste uge gik andenbehandlingen af en ny råstoflov i vasken, efter der opstod uenighed mellem Siumut og IA i sagen. Lovforslaget blev derfor sendt tilbage til en såkaldt tillægsbehandling i Erhvervs- og Råstofudvalget.

Tirsdag er forslaget igen på dagsordenen i Inatsisartut, i forsøget på at få loven færdigbehandlet inden forårssamlingen slutter onsdag.

LÆS OGSÅ: Grus i maskineriet udløser udskydelse af forslaget til ny minerallov

Erhvervs- og Råstofudvalget med Mariane Paviasen (IA) i spidsen har i forbindelse med den tillægsbehandlingen fremsat krav til Naalakkersuisut om ændringer i forslaget. 

Kommer arbejdsgiverorganisation i møde

Flere af de foreslåede ændringer kommer Grønlands Erhverv imøde, da organisationen har udtrykt bekymring for, at de eventuelt vil kunne skade råstofbranchen. Dette var også en bekymring, som Siumut udtrykte i salen i sidste uge.

Udvalget kræver eksempelvis, at Naalakkersuisut skal indsætte mere præcise formuleringer om, hvor lang en høringsperiode kan være. Derudover ændres nogle paragraffer vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og underleverandører samt forarbejdning af mineraler i udlandet således, at bestemmelserne i den nuværende råstoflov videreføres.

Naalakkersuisoq oplyser i forbindelse med andenbehandlingens genoptagelse tirsdag, at Naalakkersuisut vil efterkomme udvalgets krav og udarbejde ændringsforslagene inden den endelige vedtagelse ved tredjebehandlingen onsdag. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER