Udredning om kvotestrid fra 1990: Selvstyret kan ikke afkræves erstatning
En redegørelse om vedtagelse af en ny fiskerilov i 1990 konkluderer, at den daværende fiskerilov blev vedtaget i overensstemmelse med gældende regler for behandling af lovforslag og at der ikke kan rejses krav mod Grønlands Selvstyre.
I november 2020 indgik Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai en aftale om Finanslov for 2021 hvor der blev afsat 2,5 millioner kroner til at gennemføre en uvildige undersøgelse som havde til formål at kortlægge forløbet op til vedtagelsen af en ny fiskerilov i 1990 med særligt henblik på den daværende restrukturering af rejefiskeriet.
Udredningen skulle afdække, om tidligere fiskere og andre, der for flere årtier siden solgte deres rejekvoter, blev snydt. Flere af de fiskere der var utilfredse med forløbet dannede senere foreningen Aalisartut Ingerlaqqikkusuttut Peqatigiiffiat, AIP, hvor Siumut-politikeren Henrik Fleischer også er med.
Udredningen foreligger nu og kan læses HER. Den konkluderer, at den daværende fiskerilov blev vedtaget i overensstemmelse med gældende regler for behandling af lovforslag og at der under alle omstændigheder ikke kan rejses krav mod Grønlands Selvstyre på baggrund af den daværende restrukturering, da sådanne krav ville være forældede.
Historien kort
Siumutpolitikeren Henrik Fleischer har i mange år været uenig med landets største private fiskeriselskab Polar Seafood om sagen.
Henrik Fleischer, mente, at Polar Seafood og andre har snydt ham ved at give ham for ringe en betaling, da han solgte sine ejerandele i et lille rejerederi Imartuneq Aps., der havde et par fiskefartøjer. Han gik efterfølgende ind i politik bandt andet med det formål at få sine kvoter tilbage, lød det på vandrørene.
Striden går på, hvad der skete, da de små aktører blandt andet ved fusioner for flere årtier siden solgte deres ejerandele, selskaber og kvoter til andre grønlandske rederier, der siden voksede sig store, stærke og rige på primært fiskeri og afsætning af rejer.
Intet ulovligt ved forløbet
Men den netop offentliggjorte udredning finder altså ikke regn på, at der er sket noget ulovligt eller kritisabelt i forløbet op til vedtagelsen af den daværende fiskerilov i 1990.
I 2002 solgte Henrik Fleischer sit trawlerselskab Imartuneq Aps. med en rejekvote til Imartuneq A/S, der kontrolleres og drives af Polar Seafood og dernæst sine aktier Imartuneq Trawl A/S. Det fik Fleischer i alt omkring syv millioner kroner for
Efterfølgende har Fleicher ifølge Polar Seafood forsøgt at presse selskabet for at få flere penge. Det har han dog ikke haft held til frem til nu og Polar Seafod har da også undervejs bedt ham dokumentere det påståede snyd han skulle være udsat for, eller dokumentation for at det er sket, så hans anklager ikke ville skade Polar Seafood eller aktionærende i virksomheden.
Afviser ikke krav mod private firmaer eller borgere
Naalakkersuisut skriver også i pressemeddelelsen at udredningen ikke omfatter spørgsmålet om, hvorvidt en borger eller virksomhed, som deltog i restruktureringen i 1990’erne, eventuelt kan rette erstatningskrav mod en anden borger eller virksomhed.
- Sådanne sager vil i givet fald være privatretlige tvister mellem de to parter, og må om nødvendigt løses med bistand af domstolene, lyder det. Dermed vil Naalakkersuisut altså ikke hjælpe med at løse den årelange tvist om hvorvidt en flok rejefiskere tilbage i 90’erne blev snydt af de støre rederier da de solgte deres kvoter. Til flere millioner kroner i øvrigt.
Udredningen har kostet 275.000 kroner og den er udarbejdet af advokatfirmaet Malling & Hansen-Damm.