Udredning om den fælles historie: Forsinket kommissorium er klar
Danmark betaler 45 millioner kroner og der afsættes fem år til at få lavet den historiske udredning, der skal fremme forsoningen med fortiden. Det fremgår af en præsentation torsdag.
Det skulle have været klar i oktober sidste år. kommisoriet for en historiske udredning om årene fra 2. Verdenskrig til i dag mellem Grønland og Danmark.
Faktiske kendsgerninger, politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som har medvirket til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som har fået konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det er hvad udredningen skal indeholde.
- Den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal på et fagligt grundlag udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som der blev truffet, og de handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden, står der blandt andet i kommissoriet.
Beslutningen om at lave udredningen blev taget i inatsisartut i juni måned sidste år, mens den danske statsminister, Mette Frederiksen, og formanden for Naalakkersusiut, Mute B. Egede, også blev enige om det kort tid efter i slutningen af juni. Kommissoriet skulle have været klar i oktober 2022, men et folketingsvalg forsinkede processen, frem til i dag hvor planen ligger klar.
Andre ukendte sager kan dukke op
Den brede offentlighed har allerede fået kendskab til eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og offrene for spiralkamapagnen. Men parterne erkender, at der kan dukke flere sager op under udredningen.
Der lægges derfor op til en grundig undersøgelse af særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder.
- Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra Danmark, nævnes det i kommissoriet, hvori det også erkendes at der kan være flere sager som endnu ikke har fået opmærksomhed.
- Eksemplerne er ikke udtømmende, og udredningen kan lede til, at forløb eller sager, der hidtil ikke har været bredt offentligt kendt, opdages og udredes, erkendes det i kommissoriet som Naalakkersuisut Múte Bourup Egede og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Grønland styrer slagets gang
Nu skal der findes en egnet forskningsleder. Lederen af udredningen skal tilknyttes Ilisimatusarfik.
Det er Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Aqqaluaq Biilmann Egede og den danske forskningsminister, Christina Egelund der udpeger lederen og det sker efter indstilling fra Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Grønlands Forskningsråd) og Danmarks Frie Forskningsfond.
Samtlige dokumenter som bliver tilvejebragt skal afleveres til til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv), når udredningen er afsluttet, som altså forventes at ske om ca. fem år.