Gå til hovedindhold

Håndslag: Grønland og Danmark igangsætter historisk udredning

Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har underskrevet en fælleserklæring om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark fra efter anden verdenskrig frem til i dag.

Alt skal frem på bordet.

Det melder formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede efter en fælleserklæring mellem Naalakkersuisut og Danmarks regering om historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark er underskrevet under rigsmødet i Thorshavn, Færøerne.

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut tager afstand fra Spiralkampagnen

Parterne er nået til enighed om at nedsætte et kommissorium, der skal udrede alle forhold mellem Grønland og Danmark i perioden efter anden verdenskrig frem til i dag. Dermed er Danmark gået med til at få alt frem i lyset og følge Naalakkersuisuts anmodning om at igangsætte en udredning af forholdet.

- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning, udtaler formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede i en pressemeddelelse.

Historien skal italesættes

Inatsisartut har dette forår bedt om en uvildig udredning af spiralkampagnen og Danmarks svangerskabsforebyggelsesstrategier for Grønland frem til 1991 hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet. Samtidig er Inatsisartut enige om, at en udredning om den danske stat har overholdt FN’s forpligtigelser der var i forbindelse med afkoloniseringen af Grønland.

LÆS OGSÅ: Enighed: Afkolonisering skal kulegraves

Formanden for Naalakkersuisut understreger, at disse sager skal ske separat ved siden af den netop underskrevet fælleserklæring.

- Vi skal italesætte vores historie. Vi skal have afdækket baggrunden for de forskellige beslutninger, der er taget igennem årene, siger Múte B. Egede.

Politiske forhold og begivenheder

- Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold i perioden, som medvirkede til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.

- Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden eller til at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder, lyder det i fælleserklæringen.

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejder et kommissorium for den historiske udredning.

Kommissoriet skal være færdig med arbejdet senest oktober 2022.

LÆS OGSÅ: Naleraq til Inatsisartut: Start arbejdet med at udrede spiralkampagnen
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER