Alaska-topmøde

Udenrigsministeren møder John Kerry

Det artiske topmøde skrider frem i Anchorage, Alaska

Udenrigsminister, Kristian Jensen (V) på museum med John Kerry, der er USAs udenrigsminister
Offentliggjort

Udenrigsminister, Kristian Jensen, fik søndag aften en sjælden lejlighed til at tale direkte med den amerikanske udenrigsminister John Kerry, da de mødtes ved en middag og et besøg på det lokale museum ved begyndelsen af den store klimakonference, Glacier, i Alaska.

Begivenheden viste igen for den danske delegation, hvordan Danmarks plads i centrum af det arktiske samarbejde stadig oftere giver mulighed for direkte udvekslinger med især de amerikanske toppolitikere.

Grønland repræsenteret mandag
Mandag ventes præsident Obama at tale ved Glacierkonferencen, hvor naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S), deltager.

Det amerikanske udenrigsministerium, der står bag Glacier-konferencen, har ikke sendt en specifik invitation til Grønland. Qujaukitsoq deltager som del af rigsfællesskabets samlede delegation og var derfor ikke inviteret med til middagen med John Kerry, der kun var for de fremmødte udenrigsministre.

Se også:

Obama første præsident i Alaska

Vittus Q: Obama-konference vigtig for Grønland

Powered by Labrador CMS