Alaska
Vittus Q: Obama-konference vigtig for Grønland
Anchorage: Den stort anlagte klima-konference i Alaska, der begynder mandag, er også vigtig for Grønland. Det sagde medlem af Naalakkersuisut Vittus Qujaukitsoq kort efter ankomst til Alaska søndag: Selvfølgelig er det vigtigt! Konferencen er et vigtigt forum for hele diskussionen om, hvad der kan gøres for at afbøde de negative konsekvenser af klimaforandringerne
- Konferencen viser en ændret prioritering i USA. Klimapolitikken er blevet første prioritet, og det er glædeligt, at USA nu på den måde erklærer sig parat, så der kan komme handling bag de mål, som mange nationer har sat sig igennem mange år.
Det siger medlem af Naalakkersuisut, Siumuts Vittus Qujaukitsoq, kort efter ankomst til Anchorage, Alaska.
Klimakamp i Nord
Konferencen, der er indkaldt af den amerikanske udenrigsminiser John Kerry, og som mandag får besøg af præsident Barack Obama, bliver her tolket især som præsidentens forsøg på at overbevise den amerikanske offentlighed om, at indsatsen mod klimaforandringerne er vigtig.
Og den danske udenrigsminister Kristian Jensen, der leder rigsfællesskabets delegation, hjælper gerne med at overtale amerikanerne:
- Det er vigtigt at løfte opmærksomheden internt i USA, så de også der forstår, at det ikke kun er et spørgsmål om at isen smelter i Grønland, men at klimaforandringerne betyder noget for leveforholdene også for dem, der bor i USA; både her i Alaska, men også i resten af USA. Amerikanerne er ramt af klimapåvirkninger, som er mere end bare smeltende permafrost og gletsjere her i Alaska. Det er også ændringer i Colorado, Californien og mange andre steder i USA.
Læs også: Obama første præsident i Alaska
- Vi skal alle sammen være med til at lægge pres på USA. Præsident Obama har sagt, at USA vil lede verden i dette spørgsmål, men det, præsidenten og USA selv har meldt ind med som mål for deres CO2-reduktioner, er meget mindre ambitiøst, end det, EU har meldt ind. Derfor er det fint, at de arktiske lande her også er med til at lægge pres på USA, og sige, at der er mere der kan gøres, og at det er nødvendigt, at vi gør det nu.
Grønlandsk og dansk deltagelse
Mandag vil Kristian Jensen og Vittus Qujaukitsoq her i Anchorage få lejlighed til at tale for en udvalgt del af de cirka 450 deltagere: Udenrigsministre fra ni nationer, herunder Sverige, Finland, Island og Holland plus repræsentanter fra Kina, Rusland, Japan, Sydkorea og en række andre nationer.
Her vil Kristian Jensen ifølge den danske delegation forklare, hvordan Danmark har formået at fastholde sin økonomiske vækst uden samtidig at øge udledningen af drivhusgasser, og gøre det til en god forretning at eksportere den teknologi, der gør denne afkobling af vækst og udledninger mulig.
I den efterfølgende session vil Vittus Qujaukitsoq få ordet for at fortælle, hvordan klimaændringerne påvirker Grønland og hvad, der gøres for at imødegå negative konsekvenser. Endelig vil Kristian Jensen præsentere nogle af de løsninger inden for telekommunikation og brug af satellitter, der enten er i brug eller tegnebrættet i Grønland.
Kun fokus på miljø?
Glacier-konferencen er en del af præsident Obamas forsøg på at sikre en global klimaftale ved FNs klimatopmøde COP21 i Paris til december – og en del af præsidentens aktuelle kampagne for at få vinde de amerikanske vælgere for klima-sagen forud det amerikanske præsidentvalg i 2016.
En række miljøorganisationer i USA hævder, at præsidentens politik er selvmodsigende, fordi han på den ene side netop har givet grønt lys til olieboringer nord for Alaska, og nu med et massivt kampagneapparat hævder, at USA med ham selv i spidsen nu vil sætte alle kræfter ind på at begrænse klimaforandringerne.
Obama ved skillevej
Under denne debat gemmer sig desuden et særligt arktisk dilemma. Mange byder i disse dage et større amerikansk engagement i Arktis velkommen, men det er stadig uklart præcist, hvordan USA vil prioritere sin indsats i Arktis.
Hvis præsident Obama og hans administration vælger at fokusere entydigt på miljøbeskyttelse, isbjørnene og klimaforandringerne, fordi taler til de amerikanske vælgere, kan det lede til nedprioritering af f.eks. økonomisk, social og kulturel udvikling i Arktis, som andre gerne prioriterer.
Isbjørnene, hvalerne og miljøet har voldsom appel i USA; Hillary Clinton, der er demokraternes kandidat til præsidentposten ved valget i 2016, meddelte kort før Glacier-konferencen, at hun i modsætning til præsidenten er modstander af olieboringer i Arktis.
Vittus Qujaukitsoq optimistisk
I den dansk-grønlandske delegation deler man dog ikke denne bekymring. Eller som Vittus Qujaukitsoq udtrykte det kort efter sin ankomst:
- Tværtimod. De to ting behøver ikke være hinandens modsætninger. Vi deler jo alle ønsket om en bæredygtig udvikling. Jeg ser det som en stor mulighed for Arktis at være en aktiv medspiller i bestræbelserne på at afværge klimaforandringerne.
Når præsident Obama lander i Anchorage mandag, vil han blive den første regerende amerikanske præsident, der besøger Alaska.
Læs også: Obama første præsident i Alaska