Gå til hovedindhold

Uddannelsesreform trækker i langdrag

En projektgruppe har brugt to år på at debattere forbedringer på uddannelsesområdet. Deres anbefalinger til handling er at nedsætte flere arbejdsgrupper, der skal finde ud af, hvordan anbefalingerne skal føres ud i livet.

Efter to års arbejde med aktørgrupper, referencegrupper og en styrende projektgruppe med seks medlemmer og en projektleder, ligger der nu en næsten 200 sider lang rapport klar, som skal danne grundlag for det videre arbejde med en uddannelsesreform.

Rapporten heder ”Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem", og den indeholder en række anbefalinger, begrundelser og handlinger.

Under handlingerne er der mange steder lagt op til, at der nedsættes nye arbejdsgrupper, som skal konkretisere nogle af de anbefalinger, rapporten lægger op til.

Handlingerne skal opfattes som et forslag til aktiviteter, der vil kunne virkeliggøre indholdet af de begrundede anbefalinger, lyder det i rapporten. 

Ingen tidramme for implementering

Men det tyder på, at debatten om uddannelsessystemet har lange udsigter.

Hvornår det hele skal sparkes i gang, er der ingen svar på i rapporten, men den bliver en grundsten i det kommende arbejde med en omfattende reform af uddannelsesområdet.  

I et paragraf 37 svar til Demokraternes Nivi Olsen svarer Naalakkersuisoq således: 

Arbejdsgruppen har færdiggjort analyse- og udviklingsprojektet. Men på grund af Covid-19 og en forsinket høringsproces vil anbefalingerne til et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem først blive overdraget til Naalakkersuisut inden for den nærmeste fremtid. I forlængelse af dette vil planen for en fremlæggelse for Inatsisartut blive fastlagt.

Arbejdet blev i sin tid igangsat på grund af tre veldokumenterede udfordringer i uddannelsessystemet:

  1. Kvaliteten af Folkeskolen
  2. At en stor gruppe unge ikke påbegynder en ungdomsuddannelse i forlængelse af Folkeskolen
  3. At mange elever ikke gennemfører en påbegyndt ungdomsuddannelse.

Unge har været med på Facebook

Projektarbejdet har taget udgangspunkt i fem diskussionsoplæg, der er blevet debatteret af en række aktørgrupper bestående af folkeskoleledere, rektorkredsen på gymnasieområdet, brancheskolernes fællesråd, institut for læring, departementer og de unge selv via Facebook.

Blandt anbefalingerne i rapporten finder man:

  • Mindskelse af obligatoriske timetal i grundskolen
  • Opkvalificering af skoleledere og sekretærer
  • Obligatorisk opkvalificering af lærerne på 1-10 klassetrin
  • Brobygningsforløb fra grundskolens 8. klasse til 9. klasse (som bliver del af overbygningen)
  • Flere pædagogisk uddannede medarbejder på elevhjem og kollegier
  • En fælleskommunal administrativ enhed
  • Øget fokus på IT-undervisning

Anbefalingerne er stilet til Naalakkersuisut og udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Naalakkersuisoq for uddannelse, Anne Lone Bagger, udtalte sidste år, at anbefalingerne skal kvalificere de efterfølgende politiske beslutningsprocesser.

LÆS OGSÅ: Bagger: Uddannelsesreform er ikke aflyst
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER