Uddannelsesdepartement laver regnefejl
Uddannelsesdepartementet har lavet en regnefejl, da den skulle udregne, hvad en folkeskoleelev gennemsnitligt koster på landsplan.
Selv den bedste kan fejle – også uddannelsesdepartementet, der må indrømme, at man har kludret i det til dumpekarakter, da man skulle finde frem til, hvad en folkeskoleelev koster gennemsnitligt på landsplan.
I et paragraf 37 svar til Demokraternes Nivi Olsen har Naalakkesuisoq for Uddannelse Ane Lone Bagger tidligere oplyst, hvad den eksakte gennemsnitsudgift pr. elev. pr. skoleår løb op i, hvilket resulterede i denne nyhedsartikel: Udgiften pr. folkeskoleelev stiger kraftigt
Forklaringen
- I det oprindelige svar var de gennemsnitlige udgifter på landsbasis ikke beregnet i forhold til antallet af elever, men var beregnet i forhold til antallet af kommuner. Dette er nu korrigeret, så det er beregnet i forhold til antallet af elever i den enkelte kommune, hvorved man får den helt eksakte udgift pr. elev. pr skoleår, skriver Ane Lone Bagger i et berigtigende paragraf 37 opfølgningssvar.
Der er således tale om en mindre kraftig stigning i udgiften pr. skoleeelev fra 2010 og frem til 2019, hvis de nye tal skal tages for gode varer.
Mindre kraftig stigning
Landsgennemsnittet er nemlig ikke 96.985 kroner pr. folkeskoleelev, men derimod 93.922,30 kroner, hvilket medfører, at udgiften siden 2010 er steget med 27,9 procent og ikke som Sermitsiaq.AG tidligere har udregnet 32,1 procent.