Udgiften pr. folkeskoleelev stiger kraftigt

OBS: Uddannelsesdepartementet har den 20. juli berigtiget nogle af de oplysninger, som denne artikel beror på. Derfor bedes læserne være opmærksomme på denne artikel: Uddannelsesdepartementet laver regnefejl - red.

I et paragraf 37-svar til Demokraternes Nivi Olsen har uddannelsesdepartementet haft travlt med lommeregneren og afslører en lang række centrale tal på folkeskoleområdet.

Der er stor forskel på – fra kommune til kommune – hvad det koster at have en elev gående i folkeskolen. Mens landsgennemsnittet i 2019 ligger på 96.985 kroner, så er Avannaata Kommunia den absolutte topscorer med en årlig udgift pr elev på 107.377 kroner, mens Kommuneqarfik Sermersooq nøjes med at bruge 83.481 kroner.

Store forskelle

Siden 2010 har hovedstadskommunen formået at holde omkostningerne til folkeskoleområdet i ave. Således steg udgiften pr folkeskoleelev kun 9,24 procent fra 2010 til 2019, mens de øvrige kommuner havde omkostningsstigninger på over 32 procent.

Årlig udgift pr elev 2019 (procentstigning siden 2010)

• Kujalleq: 102.788 kr. (34,96 %)
• Sermersooq: 83.481 kr. (9,24 %)
• Qeqqata: 93.481 kr. (32,47 %)
• Qeqertalik: 97.795 kr. (38,68 %)
• Avannaata: 107.377 kr. (52,27 %)
• Landsgennemsnit: 96.984 kr. (32,1 %)

OBS: For de to kommuner Qeqertalik og Avannaata er procentudregningen baseret på 2009-tal fra Qaasuitsup.

Nivi Olsen har også spurgt til klassekvotienten for alle skoler, om det så er byerne eller i bygderne, og af svaret fra Ane Lone Bagger fremgår følgende tal:

Klassekvotienter (eksklusiv specialklasser) by - bygdeskoler:

• Avannaata: 14,79 – 6,20
• Qeqertalik: 13,17 – 5,25
• Qeqqata: 16,15 – 7,95
• Sermersooq: 18,96 – 9,00
• Kujalleq: 17,37 – 5,70
• Landsgennemsnit: 16,65 – 6,66

Gennemsnitstallen dækker over store forskelle fra skole til skole. Således har Sermersooq en skole – Atuarfik Hans Lynge – hvor klassekvotienten er på 23, hvilket er landets højeste. Til sammenligning har de to midtby-skoler i Nuuk – ASK og USK – henholdsvis en klassekvotient på 17,84 og 19,52.

Nordiske lande

Nivi Olsen har bedt om en sammenligning med de øvrige nordiske lande, når det gælder udgiften pr folkeskoleelev. Men på grund af forskellige opgørelsesmetoder har det ikke været muligt for uddannelsesdepartementet at komme frem til tal, som er direkte sammenlignelige, fremgår det svaret.

Se hele svaret fra Ane Lone Bagger og se tallene opgjort pr kommune, by og bygder