Tunnel-projekt udskydes med flere år

En udvidelse og renovering af Nuussuaq-tunnelen i Nuuk ventes nu først færdig i 2029. I stedet prioriterer kommunalbestyrelsen vejnettet til den ny lufthavn.

Projektet med udvidelsen af Nuussuaq-tunnelen ventes nu først færdig i 2029.

Af hensyn til økonomien i Kommuneqarfik Sermersooq har kommunalbestyrelsen valgt at udskyde en udvidelse af Nuussuaq-tunnelen i Nuuk med flere år.

Beslutningen er taget i forbindelse med et budgetforlig, som samtlige partier i kommunalbestyrelsen blev enige om onsdag.

I forliget skriver politikerne, at tunnel-projektet udskydes, så det først gøres færdigt i 2029. Kommunen har tidligere meldt ud, at man forventede tunnelen renoveret og udvidet til to spor i 2024.

I stedet vil politikerne nu prioritere færdiggørelsen af udvidelsen af vejnettet til den kommende atlantlufthavn.

Derudover bytter Nuussuaq-projektet plads i rækkefølgen med tunnel-projektet til den planlagte bydel Siorarsiorfik.

Skal give øgede indtægter

Den tunnel skal nu stå færdig til ibrugtagning i 2027. Ifølge politikerne er tunnelen vigtig for at sikre arealer til rådighed til Nuuks erhvervsliv samt boligbyggeri.

- De nye arealer der dermed bliver tilgængelige forventes at kunne skabe øgede skatteindtægter til finansiering af kommunens øvrige vækst, skriver politikerne i forliget.

I begyndelsen af oktober kunne avisen Sermitsiaq fortælle, at begge tunneller var forsinkede, fordi Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har ønsket en vurdering af, om der eventuelt skal gennemføres en VVM-undersøgelse af projekterne, før de kan gå i gang.

Det var ellers planen, at der skulle have været licitation i løbet af oktober på begge projekter, så anlægsarbejdet kunne gå i gang omkring årsskiftet, men det kommer ikke til at ske. Det oplyste direktør i Nuuk City Development, Jens B. Frederiksen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS