Gå til hovedindhold

Efter trawler-kollision: Politiet afhører kaptajn og styrmand

Lørdag aften kolliderede to hjemmehørende trawlere syd for Maniitsoq. Søndag er skibene ankommet til Nuuk, hvor politiet foretager afhøringer af besætningsmedlemmer og undersøger skadernes omfang.

Den første af de to trawlere, som lørdag aften kolliderede syd for Maniitsoq, har i morges ved 7-tiden lagt til kaj i Nuuk. Det drejer sig om Royal Greenlands trawler Akamalik. 

Polar Seafoods trawler Polar Nataarnaq ankom til havnen omkring klokken 9.30. 

Det oplyser Jens Rønberg, vagtchef hos Grønlands Politi.  

LÆS OGSÅ: To hjemmehørende trawlere er kollideret lørdag

Han fortæller, at politiet har været nede for at afhøre Akamaliks kaptajn og styrmand. 

- Vi er i gang med at foretage afhøringer og undersøgelser af skaderne på skibet. 

Søfartsstyrelsen skal se på sagen

Hvad der har forårsaget kollisionen ønsker Grønlands Politi ikke at begynde at spekulere i, før de har talt med begge parter.

Sagen vil senere blive givet videre til Søfartsstyrelsen. Her vil lignende, men også andre undersøgelser, som ligger inden for deres regi, blive undersøgt. Altså om alle søfartsregler er blevet overholdt, og om skaderne på trawlerne stemmer overens med de forklaringer, som søfolkene giver.    

Grønlands Politi slår endnu engang fast, at politiet ikke er blevet orienteret om, at der skulle være sket nogen personskade. 

Jens Rønberg har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at give en klar beskrivelse af skadernes omfang, men en ting er sikker: Begge trawlere har været i stand til at sejle hele turen fra området syd for Maniitsoq til Nuuk.  

Politiet er nu i dialog med trawlerbesætningen på Polar Nataarnaq.
Foto: Leiff Josefsen
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER