fangsttal
Torsken i stort comeback
Der bliver indhandlet mange flere torsk end for få år siden, mens mængden af rejer er næsten halveret på tre år
Artiklen er rettet til klokken 14:27 mandag, da det fejlagtigt stod som om, at dette drejer sig om fangsttal. Det handler om indhandlede mængder, der ikke indeholder direkte eksport.
Grønlands Statistiks månedsvise opdatering af indhandling af fisk og skaldyr viser, at torsken for alvor er på vej tilbage.
I 2012 lå indhandlingen til og med august måned kun på omkring 7.000 tons, mens det tilsvarende tal for i år var lige under 20.000 ton.
Læs også: Torskefiletproduktion startet i Sisimiut
Uden at konkludere for meget kan man i hvert fald se på disse tal, at branchen må være ude af mange års torskedepression. Dette gælder derimod ikke for rejen, som der ikke indhandles så store mængder af som tidligere.
Rejen er faktisk næsten halveret i indhandlingsmængde fra 2012 og til i dag. Se graferne fra Grønlands Statistik herunder.
Læs også: RG laver forsøg med burtorsk
Grønlands Statistik offentliggør fremover indhandlingsstatistikken for fisk og skaldyr hver måned. Data er hentet fra Fiskeridepartementets indhandlingsdatabase.
Alle tal fra 2014 og 2015 er foreløbige.
Læs også: Torsken fejres på madfestival