Aappaluttoq

TNGG: De første sten bliver klar til sensommeren

Den afsluttende anlægsfase i rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat er i gang, og der bygges et laboratorium i Nuuk. De første salgbare sten forventes klar til efteråret

Aappaluttoq, True North Gems
- Vi kan have de første sten klar i løbet af sensommeren, siger vicedirektør True North Gems Greenland, Jens B. Frederiksen.
Offentliggjort

Vi er ved at få bygget et laboratorium i Nuuk, som skal stå for rensningen af stenene med syre.

Og vi kan have de første sten klar i løbet af sensommeren, siger vice­direktør i True North Gems Greenland, Jens B. Frederiksen til avisen Sermitsiaq.

Det grønlandske mineralefterforsknings­ selskab True North Gems Greenland A/S, der har ejere både i Canada, Norge og Grønland har to licenser i Aappaluttoq ved Qeqer­ tarsuatsiaat, 160 kilometer syd for Nuuk.

Læs: Rubinmine kaster en milliard af til Grønland

Tre-cifret millionbeløb
Aappaluttoq ligger i bunden af Sarfarsuup Ilua, der har været et jagtområde fra gammel tid. Rubiner og pink safirer optræder i licenserne, som TNGG ejer.

Lige nu er overfladen i Aappaluttoq-området ved at blive fjernet, og der bliver anlagt veje og bygget boliger til personalet, det arbejde står det lokale entreprenørselskab LNSG for, og de er nået til den afsluttende fase.

Hvis alting går efter planen, kommer Grønland til at eksportere smykkesten i år.
Ejerne har siden 2004 brugt mere end 300 millioner kroner på projektet, heraf omkring 150 millioner kroner til efterforskning.

Læs: Mange arbejdsmiljøsager hos TNG

Regner med en aftale
Indtil videre er der ifølge Geus fundet op til 86 kendte rubinforekomster i distriktet, og i løbet af fire år blev der udtaget omkring 165 tons stenprøver til undersøgelse.

Over 65.000 gram ædelsten samt over 129.700 gram halvædelsten - ædelstens rubin og pink safirer blevet udvundet af forarbejdningsmaterialet.

Læs: Grønland igen med aktiv mine

Det har i sidste måned været i medierne, at selskabet mangler 79 million kroner til at blive færdig med forberedelserne til minen.

- Men vi sidder i forhandlinger nu og regner med at have en aftale i hus inden længe, pointerer Jens B. Frederiksen.

Læs: Rubinmine mangler de afgørende millioner

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS