Qeqertarsuatsiaat
Grønland igen med aktiv mine
True North Gems rubinmine ved Aappaluttoq uden for Qeqertarsuatsiaat er netop åbnet
Fra i dag er True North Gems begyndt sin udvinding af rubiner og lyserøde safirer i området ved Qeqertarsuatsiaat.
Det meddeler selskabet i en børsmeddelelse.
- Det er en historisk dag for den genoplivede mineindustri i Grønland, udtaler Bent Olsvig Jensen, direktør for True North Gems Grønland A/S.
Avanceret mine løfter erhvervet igen
- Vi er en af de første virksomheder, der viser et flot fremskridt gennem selvstyrets nye godkendelsessystem for mineselskaber. Dette gode resultat er et positivt bevis for alle involverede parter. Vi ser nu frem til, den fulde idriftsættelse af vores mine, som er både er den nyeste mine i Grønland og også en af de mest avancerede miner for farvede ædelsten i verden.
Læs: Direktør i forsvar: Derfor har vi mange arbejdsmiljøsager
Procesanlægget til at bearbejde ædelstenene mangler endnu. Maskinerne er på vej til Grønland, hvor de skal monteres bagefter, oplyser TNG til Sermitsiaq.AG.
Efter planen er der fuld sving på udvindingen i første kvartal 2016.
Læs: Se oversigt med nye smykkestens-områder
Nu udvindes den første store mængde rubinmalm, så der er noget at 'fodre' procesanlægget med, når det bliver rejst ved minen.
Stolthed fra moderselskab
- På vegne af True North Gems Inc., True North Gems Grønland A/S og alle vores samarbejdspartnere er det mig en stor glæde at kunne meddele, at vi er startet med udvindingen på Aappaluttoq, udtaler Nicholas Houghton, der leder moderselskabet.
- Under en meget hård periode for mineindustrien med mange finansielle udfordringer, er det dybt glædeligt at se alles hårdt arbejde materialisere og True North aktionærer at se minedrift start.
Læs: 400 ansøgninger til rubinmine