farligt arbejdsmiljø

Direktør i forsvar: Derfor har vi mange arbejdsmiljøsager

Aappaluttoq-minen skal leve op til mange krav med rapportering til både Arbejdstilsynet og Råstofstyrelsen, siger direktøren. Det lader til, at det farligste sted i minelejren er dens cafeteria

Minedirektør, Bent Olsvig Jensen, viste i starten af oktober rundt på minepladsen ved Aappaluttoq
Minedirektør, Bent Olsvig Jensen, viste i starten af oktober rundt på minepladsen ved Aappaluttoq Poul Krarup Poul KrarupMinedirektør, Bent Olsvig Jensen, viste i starten af oktober rundt på minepladsen ved Aappaluttoq Poul Krarup Poul KrarupMinedirektør, Bent Olsvig Jensen, viste i starten af oktober rundt på minepladsen ved Aappaluttoq Poul Krarup Poul Krarup
Offentliggjort

Onsdag aften kunne Qanorooq fortælle, at den kommende rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat allerede har oplevet 19 arbejdsulykker på et år.

Men det rigtige tal er syv arbejdsulykker, fortæller direktøren til Sermitsiaq.AG.

- Jeg kan love dig for, at havde vi haft så mange arbejdsulykker, så havde vi også haft myndighederne på nakken, siger Bent Olsvig Jensen, der udtaler sig på vegne af LNS Greenland, som Arbejdstilsynets påbud og sager er rettet i mod.

Læs: Mange arbejdsmiljøsager hos TNG

- Vi (True North Gems, red.) er licenshavere til mineområdet, derfor skal vi indrapportere til Råstofstyrelsen, alt hvad der har med arbejdsmiljø og mulige ulykker at gøre. Vi har valgt også at sende rapporter om, hvad der kaldes nærved-ulykker ind til styrelsen, forklarer direktøren.

Det hele blev lagt sammen
Qanorooq og efterfølgende Sermitsiaq.AG har altså opsummeret et samlet antal sager fra både Arbejdstilsynet og Råstofstyrelsen.

Disse tæller i alt syv arbejdsulykker og 12 af de såkaldte nærved-ulykker.

- Vi har haft nærved-ulykker, hvor der for eksempel var et overophedet varmeanlæg, som kunne have resulteret i brand, hvis det ikke var blevet opdaget, og jeg kan også huske, der var en lastvogn, der var tæt på at tippe. Altså episoder, hvor der ikke skete personskade, men vi noterede det til myndighederne, uddyber Olsvig overfor Sermitsiaq.AG.

Erkender ulykker
Han erkender, at rubinselskabets entreprenør, norskejede LNS Greenland, har haft syv arbejdsulykker, hvoraf han nævner et par eksempler.

- Jeg kan huske, der var én, der forstuvede knæet, på grund af der var isglat. Så var der en dag, hvor en metalglød ramte indenfor støvlen på en ansat som stod og brugte en skærebrænder, og han brændte sig.

- Der er én, der har fået noget sand i øjnene, som vi også registrerede, opsummerer direktøren.

Læs: Arbejdsskader bliver behandlet hurtigere

Han erindrer de mest alvorlige arbejdsulykker som værende sket i rubinlejrens kantine.

- To kokke har skåret sig i hånden, og det har vi lavet rapporter på. Den ene af flængerne var ganske dyb.

Blot én af de tidligere nævnte nærved-ulykker er fra selve True North Gems og ikke LNS Greenland.

Læs: Mange arbejdsmiljøsager hos TNG

Powered by Labrador CMS