Sådan har tilsynet vurderet Ivaaraq

Børneattester skal indhentes med jævne mellemrum, og seksualpolitikken skal revideres. Sådan lyder nogle af pointerne i de sidste tilsynsrapporter om døgninstitutionen Ivaaraq. Institutionen har stabile og kompetente medarbejdere, konkluderes det.

Døgninstitutionen Ivaaraq har de seneste seks år haft minimum tre tilsynsbesøg af både Selvstyrets Tilsynsenhed og Ombudsmandens inspektionshold.
Offentliggjort

Allerede i 2020 påpegede Selvstyrets Tilsynsenhed, at døgninstitutionen Ivaaraq skal have mere fokus på indhentning af børneattester på medarbejdere.

Det kan man læse i Selvstyrets Tilsynsrapport fra 2020.

Ivaaraq er for nyligt kommet i vælten efter en opsigtsvækkende sag om en beboer - en 23-årig multihandicappet kvinde - der den 2. september fødte et barn efter at have gennemført en graviditet uden personale og pårørenes viden. Politiet efterforsker sagen som et overgreb, da kvinden hverken har sprog eller fuld førlighed.

Skal opdatere børneattester

Øverste ledelse i Ivaaraq oplyste under tilsynet i 2020, at der indhentes børne- og straffeattester ved ansættelse af nyt personale.

- Tilsynsenheden gør ved tilsynet opmærksom på, at børneattester skal makuleres efter vurdering og bør genindhentes med jævne mellemrum på alle medarbejdere. Straffeattester må opbevares i de enkelte personalesager. Det bør fremgå af personalesagen, at børneattesten er indhentet og vurderet, lyder det i tilsynsenhedens rapport.

I 2020 var der anført 12 beboere og 46 ansatte inklusivt ledelsen og vikarer.

- Tilsynet vurderede, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer i forhold til døgntilbuddets målgruppe og pædagogiske metoder.

Vidtgående handicap

Døgninstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq er en døgninstitution for børn og voksne med vidtgående fysisk og psykisk handicap med behov for massiv hjælp og støtte.

Tilsynet konkluderede i sin rapport efter tilsyn i 2020, at døgntilbuddet har fokus på beboernes sundhed, herunder seksualitet. Ifølge rapporten var beboerne ikke generelt

Seksualpolitik

Seksualpolitikken i døgntilbud for personer med handicap kan blandt andet have fokus på seksualitet, forebyggelse og håndtering af mistanke. Her er det naturligt også at drøfte personalets normer og adfærd.

Seksualpolitikken kan indeholde f.eks.:

  • Fælles målsætninger
  • Fælles forståelse af definition på et seksuelt overgreb
  • Fælles forståelse af og opmærksomhed på tegn og mistanke eller viden
  • ”Akut beredskab” i tilfælde af mistanke eller viden

Kilde: socialstyrelsen.dk

seksuelle aktive med andre, men nogen af de kvindelige beboere fik på tilsynsenhedens besøgstidspunkt p-piller, dog ikke udelukkende på grund af de præventive effekter.

Selvstyrets Tilsynsenhed anbefalede Ivaaraq i at fortsætte sin revidering af seksualpolitikken.

Blåstemplet af ombudsmand

Ombudsmanden har tidligere kommet med en kraftig påbud til døgninstitution Ivaaraq efter en inspektionsbesøg i 2017. Kritikken var, at beboerne ikke fik den fornødne hjælp til toiletbesøg, bad og aktiviteter, specielt i weekenderne, da medarbejderne ikke mødte op.

Problemet var dog løst, da ombudsmanden genbesøgte døgninstitutionen i 2018, hvor der blev konkluderet, at stabile medarbejdere tog sig godt af beboerne.

Tilsynsenheden vurderede også Ivaaraq til at holde godt styr på beboernes hygiejne, da tilsynet besøgte stedet i september 2020.

Powered by Labrador CMS