Gå til hovedindhold

Tilsyn kommer med ny løftet pegefinger til Sermersooq

Det var ikke i orden at afvise et forslag om at placere et politisk ansvar i boligsagen, skriver Tilsynet til kommunen ifølge KNR.

Selvstyrets Tilsyn kommer endnu en gang med en løftet pegefinger til Kommuneqarfik Sermersooq.

Ifølge Tilsynet var det ikke lovligt, at et flertal i kommunalbestyrelsen afviste at behandle et forslag fra Siumut-politiker Inga Dora G. Markussen om at placere et politisk ansvar i boligsagen. Det skriver KNR på baggrund af en aktindsigt, som KNR har fået i et dokument, der er sendt fra Tilsynet til Kommuneqarfik Sermersooq den 23. februar.

LÆS OGSÅ: Forslag om politisk ansvar blev afvist

Ifølge KNR opfordrer Tilsynet kommunalbestyrelsen til at genoptage punktet på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.

Inga Dora G. Markussen fortalte efter kommunalbestyrelsesmødet den 18 februar, at hun var særdeles skuffet over, at punktet var blevet afvist:

- Man vil lægge låg på

- Det er vores ret at drøfte de her ting, og det vil man ikke drøfte. Det føles som om, at man vil lægge låg på sagen, sagde hun til Sermitsiaq.AG.

Omvendt sagde borgmester Charlotte Ludvigsen, at det ikke var kommunalbestyrelsens opgave at placere skyld på nogen, men at hun synes, man skal komme videre i stedet for fortsat at bore i boligsagen:

- Jeg synes, vi skal videre. De seneste måneder har været trælse, for vi bruger så mange kræfter på at kritisere hinanden, siger Charlotte Ludvigsen.

LÆS OGSÅ: Boligsag: Kommune arbejder på "exit-strategier"

Men kommunalbestyrelsen kan altså ifølge Tilsynet godt komme med tilkendegivelser om ansvar.

Selvstyrets Tilsyn har haft forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq under lup på grund af kommunens metode til at skaffe boliger i hovedstaden. Her har kommunen lejet omkring 400 boliger af private investorer og fremlejet dem til borgere med underskud. 

En praksis som er blevet underkendt af Kommunernes Tilsynsråd. Du kan læse mere om boligsagen her.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER