Gentagen nedgørelse, mobning, ydmygelser eller straf ved tavshed kan være hverdagskost for børn og voksne med handicap over tid. Denne adfærd er psykisk vold, og bør kriminaliseres, ligesom Danmark har gjort.

Det påpeger talsmand for personer med handicap, Anja Hynne Nielsen, i en pressemeddelelse.

Inatsisartut skal tirsdag den 2. maj tage stilling til, om Selvstyret skal tilslutte sig et forslag til lov om ændring af kriminalloven for Grønland og retsplejeloven for Grønland og dermed kriminalisere psykisk vold ligesom Danmark har gjort i 2019.

- Man ser ofte en voldsom overforekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg hos børn, der har været udsat for psykisk vold. Andre følgevirkninger er depression og angst, social isolation, spiseforstyrrelser eller koncentrations- og adfærdsproblemer, forklarer handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen i en pressemeddelelse.

Hun mener, at det er nødvendigt, at psykisk vold bliver kriminaliseret på lige fod med fysisk vold.

Alvorlige konsekvenser

Børnerettighedsinstitutionen MIO har igennem en årrække arbejdet for at kriminalisere psykisk vold og social kontrol, hvilket Tilioq nu bakker op om. Tilioq mener, at en paragraf om social kontrol også bør indgå i de nye paragraffer, som Inatsisartut skal drøfte i morgen.

- Et samfund styret af en høj grad af social kontrol gør det sværere for personer med handicap og pårørende at råbe op og få hjælp. En kriminalisering af psykisk vold, som indbefatter den negative virkning af social kontrol, er et skridt i den rigtige retning, siger Anja Hynne Nielsen.

LÆS OGSÅ: Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold

Undersøgelser har vist, at psykisk vold udøvet i en længere periode nedbryder offerets tro på sig selv og realitetssans og kan give posttraumatisk stresssyndrom.

- Psykisk vold er farlig, fordi den er snigende og ødelæggende og svær at stoppe. Det har derfor store konsekvenser for det enkelte barn eller den enkelte person, siger hun.

Kvinder og børn særligt udsat

Psykisk vold sker oftest blandt nære relationer. Inatsisartut har i 2022 besluttet, at Grønlands Selvstyre skal tiltræde Istanbulkonventionen og dermed være med til at bekæmpe vold mod kvinder, deriblandt psykisk vold mod kvinder.

Tilioq gør opmærksom på, at nær relation også kan opstå mellem et barn eller voksen og en medarbejder i en døgninstitution for personer med handicap.

- Her er der risiko for, at psykisk vold bliver begået gentagne gange mod en person, som er sårbar på grund af psykiske eller kognitive handicap. Gruppen er i større risiko både for at blive udsat for vold og for ikke at få hjælp og støtte, skriver Tilioq.

Henvendelsessteder bør sikres nu

Hvis forslaget til Inatsisartutbeslutningen bliver vedtaget, ønsker Tilioq, at der laves oplysningskampagner og steder, hvor ofre kan henvende sig.

- Der skal sikres viden om, at kvinder og børn med handicap er ekstra sårbare og i risiko for at blive udsat for psykisk vold, og der skal være steder hvor man kan henvende sig uanset, om man har et fysisk eller psykisk handicap, siger Anja Hynne Nielsen.

Inatsisartut skal førstebehandle beslutningen i morgen, Inatsisartutbeslutningen skal andenbehandles den 23. maj.