Gå til hovedindhold

»Psykisk vold kan være livsfarligt«

Der skal slås konsekvent ned på personer, som håner, chikanerer, stalker eller kontrollerer deres samlevere. Samtidig skal menneskehandel i Grønland undersøges.

Nogle gange kan selv den mest charmerende type have en djævelsk dobbeltgænger. Forelsker du dig i sådan én – hvad enten det er en kvinde eller en mand – kan den hede romantik snart afblomstre og i stedet ende i frygt og afmagt.

Det skriver avisen AG.

Men ingen skal leve i angst eller systematisk nedgøres og kontrolleres.

Det vil Naalakkersuisut nu forsøge at sikre ved at indlade indsatsen med at få indført en bestemmelse i loven, som kriminaliserer psykisk vold.

Målsætningen fremgår af Naalakkersuisuts katalog over prioriteringer og visioner på justitsområdet i 2022, som departementet har offentliggjort.

- Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet, opsummerer Justitsdepartementet i den nye publikation.

Det er tre år siden, at psykisk vold fik sine egne paragraffer i straffeloven i Danmark. Siden er der faldet en række domme dernede.

En mand fik 4 måneders fængsel for at have udsat sin tidligere samlever for nedværdigende og krænkende kontrol. Ifølge Berlingske nægtede manden sig skyldig, men offeret fortalte i retten, at manden styrede hende og forsøgte at isolere hende fra familie og venner – samt at han chikanede og hånede hende med grimme beskeder.

I en anden og mere voldsom sag blev en anden mand dømt halvandet års fængsel ved landsretten, men her omfattede straffen både psykisk og fysisk vold.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER