Gå til hovedindhold

Efter tildeling af kvote: Naalakkersuisut tvinges til eksportstop af hvidhval

Efter tildeling af kvote til Østgrønland må produkter fra hvidhval ikke eksporteres ud af landet. Naalakkersuisut vil undersøge, om det kan blive muligt at eksportere hvidhval fra Vestgrønland.

På efterårssamlingen besluttede Inatsisartut, at Naalakkersuisut skulle give en kvote på hvidhval til Østgrønland af hensyn til kødforsyningen i området.

Den manøvre får nu den konsekvens, at produkter af hvidhval ikke længere kan sendes til familie og venner i Danmark ligesom turister ikke kan tage produkter af hvidhval ud af landet, fordi fangsten i Grønland ikke længere vurderes bæredygtig.

Det skyldes, at hvidhvaler i Østgrønland kan tilhøre en udrydningstruet bestand ved Svalbard.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse:

- Produkter af hvidhval må kun eksporteres og importeres, hvis det kan dokumenteres, at fangsten stammer fra bæredygtigt udnyttede bestande.

- Dybt beklageligt

- Den tekniske kvote til fangst af hvidhvaler i Østgrønland kan nemlig ikke udelukkes at påvirke den samlede bestand af hvidhvaler negativt, skriver Naalakkersuisut, der finder situationen dybt beklagelig:

- For Naalakkersuisut er det dybt beklageligt, at der indføres et midlertidigt eksportstop for hvidhvalsprodukter fra Grønland. Det er imod Naalakkersuisuts politiske ønsker.

LÆS OGSÅ: Hval-kvoter uddelt: Overskrider videnskabelig rådgivning betydeligt

- For Naalakkersuisut er det en vigtig prioritering, at borgere i landet kan sende hvidhvalkød til familie, venner og hospitalspatienter i Danmark.

Naalakkersuisut er forpligtet til at indføre eksportstoppet på grund af internationale regler, men Naalakkersuisut i gang med at undersøge mulighederne for at igen at kunne åbne for eksport af hvidhvalsprodukter fra den bæredygtigt udnyttede bestand i Vestgrønland.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER