Tilbageblik: Kruse i krydsilden i 1 1/2 år

Artiklen er rettet, så der ikke længere står, at Karl-Kristian Kruse (S) ønskede et handelsstop mellem Grønland og Canada

Fra da Karl-Kristian Kruse (S) stillede op til valget i 2011 og fik 41 personlige stemmer, stod der intet skrevet i stjernerne om, at denne jollefisker og -fanger skulle nå langt med sin politiske karriere.

De første år i politik bestod primært i at kræve højere hellefiskekvoter og mindre regulering af landets store hellefiskeforretning heriblandt i det område han selv fiskede.

Læs: Interessekonflikt: Siumut-politiker vil hjælpe sig selv

Opbakningen til Kruse og andre fra den benævnte 'jollebande' dannede i denne tid sveddråber på panden af daværende landsstyremedlemmer Karl Lyberth (S) - og efter ham Finn Karlsen (S) - mens nye regler på området i hast måtte formuleres.

Populære forslag
I august 2014 kritiserer Kruse sammen med Jens Immanuelsen (S) i et åbent brev Naalakkersuisut for at have godkendt højere brændstofpriser. Samme år kræver Kruse også gratis internet til alle studerende.

Læs: Siumut-politiker: Frit internet til studerende

Dette øger alt sammen fiskeren fra Niaqornats opbakning iblandt befolkningen.

Derfor kan han ved valget i 2014 med 341 personlige stemmer kalde sig den næstmest populære siumutkandidat efter Kim Kielsen.

Får vigtig post
Resultatet giver Karl-Kristian Kruse (S) en adgangbillet ikke blot til Inatsisartut men også til at blive medpart i landsstyret (Naalakkersuisut).

Her blev Kruse udnævnt til naalakkersuisoq for fiskeri - ansvarlig for landets vigtigste erhverv - og hans kompetencer kommer hurtigt på prøve.

Læs: Kruse-selskab skød papegøjen

I forårets fordeling af makrelkvoter i 2015 havde hans selvstiftede fiskeriselskab KNT ansøgt og fået tildelt en makrelkvote til en værdi på flere millioner kroner. Dette mens en række andre grønlandske aktører pænt måtte vente i køen.

Foretog ikke selv fordeling
Selv havde Kruse i processen med kvotefordeling til sidst erklæret sig for inhabil, og Kim Kielsen havde i hans sted stået for fordelingen.

En bestilt undersøgelse fra konsulenfirmaet Deloitte rensede efterfølgende Kruse for de fleste anklager i sagen.

Læs: Konsulenter: Makrelproces var i orden

Læs: Makrelsag trækker overskrifter

Ikke mindst har makrelhistorien delt vandene, når det gælder Karl-Kristian Kruses politiske renomé i samfundet.

Men jollefiskeren har tidligere gentagne gange måttet forsvare sig imod anklager om en forkert politik - således også på en taxatur i Nuuk tilbage i 2013, hvor han sammen med Inatsisartut-kollegaen Nikolaj Jeremiassen blev skældt ud af en taxachauffør, og de tre havde nær endt i grøften.

Læs: Siumuttere: Vi blev overfuset af taxachauffør

Ønskede forbud for skibstrafik i særligt område
Den sidste politiske udmelding fra Karl-Kristian Kruse blev, da Siumut-politikeren fredag i sidste uge skrev en pressemeddelelse via sit departement om, at al trafik med store skibe i Pikialasorsuaq-området mellem Grønland og Canada skulle forbydes ud fra et hensyn til havpattedyrene.

Læs: Kruse: Skibe bør ikke sejle mellem Grønland og Canada

Det er næsten utænkeligt, at en politisk stemme som Karl-Kristian Kruse (S) vil holde inde med at tale sit fags interesse fremover.

Det kommer vi forhåbentlig til at høre mere til, når Kruse for fremtiden også vil deltage i Inatsisartut-debatterne - nu dog fra de menige stolerækker igen.